Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati belønner Scrambler design

Peter Harkin, en ung californisk designelev, vinder konkurrence med sit bud på fremtidens Scrambler

Mikkel Skotte Sølvkjær
14/05-2020 kl. 05:00

Præsentationen af den nye Ducati Scrambler 1100 PRO fandt sted tilbage i starten af året på ArtCenter College of Design i Californien, hvor de traditionsrige italienere samtidig fremlagde en lokal konkurrence for de studerende på skolen, hvor de hver især kunne komme med et ”professionelt” bud på fremtidens Scrambler.

Dommerpanelet bestod af designeren Jeremy Faraud og direktør for Ducati Design Center Andrea Ferraresi, som sammen med teamet bag Scrambler serien, fandt en vinder efter tre måneders hård konkurrence.

Kriterierne for deltagernes tegninger var, at tegningerne skulle indeholde tydelige fremtidige visioner for modellen, være af høj kvalitet og bære præg af tydelige stiltræk fra designeren selv, men også være tro mod Ducati's traditionelle linjer.

Artiklen fortsætter under billedet

Vinderprojektet bød på flere skitser i samme stil

I første omgang blev der udvalgt ti forskelige originale projekter fra de studerende, hvor en del lagde op til en elektrisk Scrambler med fokus på urbane miljøer, mens andre havde øje for lidt bredere anvendelse i både by og terræn, og med mere utilitaristiske træk.

Vinderprojektet har rødder i sidstnævnte egenskaber, og bliver derfor en fortsættelse af det oprindelige koncept, der har været på banen siden 2014.

“Peter Harkins was the best in transforming the brief into a decidedly spot-on project. His work proved to be particularly complete in the study of the proportions and in the development of the details.”

I citatet ovenfor udtaler Andrea Ferraresi sig om vinderen Peter Harkins, og understreger det komplette studie af nøjagtige proportioner som projektet bærer præg af, men samtidig også hvor god Harkins har været i udviklingen af fine detaljer.

Ferraresi lagde, som tidligere nævnt, sammen med dommerpanelet vægt på, at tegningerne tager udgangspunkt i oprindelige Ducati værdier, og viderefører typiske stiltræk fra Scambleren. Lige fra de simple og lette linjer til det karakteristiske X i forlygten.

Artiklen fortsætter under billedet

Tegninger i særklasse – her lygten med X signaturen

Den unge vinder fra skolen i Pasadena er dybt taknemlig for de rosende ord, men han er endnu mere begejstret for præmien som italienerne har givet ham – han skal nemlig på et intensivt praktikforløb i Ducati’s eget design center i Borgo Panigale. 

Han udtaler kort og godt: ”This is a dream come true!”

Skriv et svar