Drømmen går snart i opfyldelse

Triumph TF 450-RC præsenteres officielt 3. Oktober.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Hos Triumph Motorcycles sidder marketingsafdelingen tilsyneladende ikke stille ret længe ad gangen, og den engelske motorcykelproducent er åbenbart indstillet på, at få enhver drøm til at gå i opfyldelse.
Det har vi senest set eksempler på med lanceringen af To nye sportslige klassikere og en Efterårskampagne hos Triumph her til lands, hvor der kan spares penge ved indkøb af ny motorcykel.
Men her slutter festen ikke, for nu teaser Triumph for endnu en snarligt kommende nyhed, og det gør det engelske mærke med det lovende frit oversatte slogan Dette er din drøm som endelig realiseres.

Om en ny Triumph TF 450-RC knoldhopper grangiveligt skulle være alle og enhvers drøm, skal vi ikke kunne udtale os om, men det ligger helt fast, at i hvert fald Triumph selv har store visioner vedrørende motocross.
Det blev der sat en fed streg under, da visionen i sin tid blev til virkelighed.
Læs mere om det og den herlige danske tilknytning til Triumph i Moto-X regi i artiklen der er linket til nedenfor, hvor der også findes flere links relateret til emnet, og hvor danske Mikkel Haarup både ses i aktion og interviewes i den indlejrede video.

Danske Mikkel Haarup nappede senest en fjerdeplads i Kina i MX-2 klassen, så man kan vel egentlig godt argumentere for, at Triumph har meget godt styr på udvikle konkurrencedygtige crossere.
Og da tekniske specifikationer for den kommende nyhed så vidt vi ved endnu ikke er lækket, så bliver det nok ret interessant for de Moto-X interesserede at se en endnu vildere crosser end danske Mikkels, når Triumph TF 450-RC præsenteres officielt 3. Oktober.

Vil du være blandt de første som ser nyheden, så kan du klikke dig videre til denne side og registrere din interesse.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar