MC-ugen: Det største event i nyere tid
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Det største event i nyere tid

Uge 23 bliver ubeskrivelig for danske motorcyklister
Webmaster
12/04-2012 kl. 20:00

Den samlede motorcykelbranche, både forhandlere, importører og andre relevante, er blevet enige om uge 23 skal stå i motorcyklernes tegn. Det bliver en uge i sus og dus, med alt der er spændende omkring denne skønne tohjulede kultur.

Det bliver vanvittigt stort, da alle landets forhandlere deltager, så alle butikkerne disker op med special-arrangementer, oplevelser, foredrag, fællesture, prøvekørsler, stuntshows og meget meget mere.

Ifølge branchen bliver dette bare starten på en ny tid. Ugen er allerede døbt MC-ugen, og bliver noget vi danskere kommer til at se gentaget år efter år i fremtiden.

Ugen sluttes endda med noget helt ultimativt, nemlig MC Festival i Resenbro, ved Silkeborg. Ved MC Festival kommer der ekstremt meget for motorcyklisterne, så denne weekend bliver den optimale afslutning på en uge i motorcyklernes tegn.

MC-ugen starter lørdag d. 02. juni. og slutter søndag d. 10. juni.

MC-ugen bliver noget vi kommer vi til at høre meget mere om de næste 1,5 måned. Informationerne er stadig så nye, så vi intet kender til endeligt program, men ifølge arbejdsgruppen bag projektet vil dette komme snarest.

Et fantastisk tiltag efter MagaCins mening, og vi glæder os allerede. Ferien er allerede booket til uge 23, så vi mister så lidt som mulig af de mange spændende oplevelser gennem uge 23.

Del med en ven

0 personer snakker om “Det største event i nyere tid

Skriv et svar

Giver børn en ny start