Det nye Bridgestone danskerdæk

Så er Bridgestone BT023 data offentliggjort
Anslået læsetid: 1 Minutter

Afløseren for det populære BT021, BT023 er nu klar til produktionsstart og efterfølgende levering til butikkerne.

BT023 gør op med BT021 kritikpunkterne. Manglende slidstyrke og manglende vedhæftning på kolde våde veje. Om det virker i praksis ved vi først til marts, når vi omkring Rom i Italien deltager i lanceringen af dette dæk.

Udviklerne fra Bridgestone har brugt tid på netop dækkets blødhed ved lave temperaturer, der giver god vedhæftning ved vores nordiske temperaturer.

BT023 kommer i to udgaver. En sportstouring-udgave til flertallet af de danske maskiner, samt en GT-udgave til store tunge touringmaskiner som f. eks Kawasaki GTR 1400 og Yamaha FJR 1300.

Vi glæder os meget til at prøve dette dæk, da opskriften lyder perfekt til det nordiske klima.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar