Det er så trist - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Det er så trist

TV2 fremviser de værste motorcyklister
Tommy Rønn
23/08-2010 kl. 21:00

Harley Kampmann og He-Man, navnene på de to herrer i aftenens TV2 program Station 2 Special, er personer der giver motorcyklismen et skidt ry.

Station 2 Special omhandlede motorcyklister, der gerne kører fra etaten. Jo vildere jo bedre. Dette projekt er ikke noget der er forbeholdt motorcyklister, da også billister udøver denne vanvittige sport. Men at sidde og indrømme, samt prale af den slags vanvittighed på landsdækkende TV, er et skidt stempel i nakken på alle motorcyklister.

Trods at betjentene fortalte at kun få motorcyklister kører sådan, så sidder der nu en mængde danskere, foran deres TV, og tror alle motorcyklister er vanvids-trafikanter. Historien viser nemlig, at stemples en, stemples alle.

Det kan undre at den slags personer ikke deltager i banedage istedet, for at få af-ræset. Men omvendt, der er mange andre jo meget hurtige, og så er de nok ikke så seje.

Station 2 Special kan ses på Sputnik.

Del med en ven

0 personer snakker om “Det er så trist

  1. De omtalte personer står frem på TV – og findes desuden med respektive profiler på én af de store MC-portaler… Var det ikke "okay" at I brugte foto's af dem? De fortjener næsten den ultimative berømmelse – både indenfor såvel udenfor MC-kredse! Forøvrigt – super godt foto af en yderst respektabel MC – nok den bedste der nogensinde er lavet… men desværre ikke aktuelt… Nevada/US er jo langt fra DK! :o)

  2. Tommy: Du bør kunne se det i et større perspektiv. Med alle de år du har kørt, og i de MC miljøer du er kommet i, har du jo også mødt et par "Harly Kampmann" og "He-man". Selv har jeg ikke tal på hvor mange af den slags jeg har talt med. Og at gøre de 2 til syndebukke for "vores" ry gør hverken til eller fra. Det ry har jeg selv været stemplet med i de snart 13 år jeg har kørt, jeg vælger bare at gøre mit til at modbevise det.

    Motorcykelister er ligeså mangfoldige som alle andre mennesker, og ikke alle deler samme værdier.

    Eneste jeg håber på er, at når Kampmannerne og He-mans løber tør for talent, så rammer de kun dem selv.

    Men man undres over hvorfor de landsdækkende medier ikke inviteres med (eller deltager) når motorcykelisme gør noget godt. Som f.eks. julemærkehjemsturene…

  3. Når Harly og He tumperne opfører sig som de gør, er det givet fordi ikke kun dem selv men også deres omgangskreds syntes de er nogle fandens karle.

    Når man mødet sådan en hjerneblødning, og vedkommende sidder og praler med sine meritter, nytter det ikke at man (som de fleste umiddelbart ville gøre hvis de er uenige) dukker sig, siger ingen ting og tænker sit – de skal modsiges!

    De skal have at vide op i deres åbne ansigt at man IKKE er imponeret over deres adfærd, at man finder deres opførsel aldeles uacceptabel.

  4. Jeg kan kun tilslutte mig a det var trist at se TV2 i går og ja, det efterlader et forkert /misvisende indtryk af motorcykel kulturen, det er bestemt kun en marginal gruppe der kører som vist i TV. Det ville være smukt om den brede siden af MC kulturen også bliver vist. Det eneste vi kan gøre er som foreslåe. at tage stærkt afstand fra denne adfærd når vi ser og hører om dette. Hvor mange mon vi ville kunne samle til en facebookside for motorcyklelkører imod vandvidskørsel på MC ?

  5. Ville det så ikke være bedre, med en side for god, sikker MC-kørsel, hvis der skal laves noget på fb?

  6. Hvorfor ikke bare sætte sig ud på porcelænet i husets mindste rum, holde sig for øjnene og højt råbe "nej-nej-nej"?

    Det giver ca lige så meget resultat som at oprette en Fjæsbogs-gruppe!

Skriv et svar

Giver børn en ny start