Det er forår – Husk de fede veje

Med Kurviger bliver køreturene på motorcykel ikke bedre
Anslået læsetid: 1 Minutter

Med den nye website, tyske Kurviger, bliver alle motorcyklisters drømme og ønsker opfyldt med et slag. I fremtiden findes ingen kedelige køreture på motorcykel. Kun sjove og mindeværdige ture på den tohjulede er fremtiden for motorcyklister overalt i verden.

En ting er alle motorcyklister enige om. Motorcykelkjørsel er først rigtig himmelsk når vejen drejer. Jo mere og jo oftere vejen drejer, jo mere nærmer vi motorcyklister os himmelske tilstande. Derfor higer vi motorcyklister konstant efter de mest kurverige veje, men magter ikke altid at finde dem. I fremtiden finder vi altid de mindst lige veje, og alle køreturene bliver perfekte.

Sådan lever motorcyklister bedst

Kurviger.de minder meget om ruteplanlægningssider som viamichelin.com og Google Maps. Men Kurviger.de er specielt tilpasset motorcyklister og deres lyster, og det virker overbevisende. Man vælger selv hvor kurverig turen skal være, altså om den skal være direkte, kurverig eller ekstra kurverig.

Vi har prøvet et par gange med funktionen “ekstra kurverig” og Kurviger.de fand alle de veje i vores lokalområde med de bedste sving og det bedste udsyn. Fantastisk.

Når ruten er lavet i Kurviger, kan den med et klik importeres til alle GPS og smartphone-systemer med et enkelt klik. Pokkers smart. Man kan også vælge at afvikle køreturen direkte på Kurviger under køreturen via en smartphone.

Der er ingen tvivl om hvad der bliver fremtidens ruteværktøj for motorcyklister.

Prøv selv Kurviger her: www.kurviger.de

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Det er forår – Husk de fede veje”

  1. jeg kan ikke finde ud af at bruge min iphone, jeg kan oprette turen men ikke få den vist på et kort på min smart phone ? jeg vil jo gerne se ruten inden jeg kører den mvh michael

Skriv et svar