Dansk Kawasaki-mand er gået bort

Kawasaki Danmark sender en sidste tak til den første danske - og europæiske - Kawasaki importør
Anslået læsetid: 1 Minutter

Kawasaki Danmark skriver i en pressemeddelelse:

“Det er med stor bedrøvelse, at vi kan meddele, at Carl Andersen sov stille ind natten til den 20. juni 2020. Carl blev 87 år.
Carl stiftede Carl Andersen Motorcykler i 1960 og blev den første europæiske importør af Kawasaki motorcykler i 1967. Carl var både en meget dygtig tekniker og en respektabel og vellidt forretningsmand.
Carl vil blive husket og savnet for sin livsglæde, sit altid gode humør og store nærvær. Han var et meget fint menneske, som spredte glæde og smil til alle i sine omgivelser, og det gjaldt også tidligere medarbejdere, forhandlere og leverandører.”

Herunder kan du se en kort video, hvor Erik Blacha – som overtog virksomheden efter Carl Andersen i 2007, og overdrog stafetten til Marck Lauritsen i 2017 – tager os med en tur til det midtjyske, for at besøge en meget glad og inspirerende personlighed.

Kawasaki Danmark afslutter meddelelsen: “Vores tanker går til Carls hustru, datter, svigersøn og børnebørn. Ære være mindet om Carl Andersen.”

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar