Carstens MC; nu som autoriseret Yamaha forhandler

Det nye mærke har givet folkene hos Carstens MC blod på tanden, og lokalerne har gennemgået en omfattende opfriskning.
Anslået læsetid: 1 Minutter

I sidste uge tikkede en mail ind i indbakken fra Carstens MC i Varde. Mailen indeholdt en billedserie af butikkens nye udstilling, i forbindelse med en gladelig nyhed om, at Carstens MC pr. 19. juni 2020 er autoriseret Yamaha forhandler.

Et skriv fra salgsassistenten Emil Lauridsen fortæller, at hele holdet hos Carstens MC er stolte af, at kunne præsentere det nye mærke, og at de over en periode på 3 måneder i forbindelse med opgraderingen – på trods af lidt Corona-forsinkelser – har været stærkt fokuserede på en gennemgående renovering af butikken. For som Emil skriver det, skal de nye cykler naturligvis bydes velkommen i lokaler som er dem værdige.

Den nye udstilling er nu så godt som klar – der mangler blot et par småting – og folkene hos Carstens MC glæder sig oven ud meget til at vise kunderne hvad det er blevet til.
Samtidig arbejdes der i skrivende stund intenst på at finde en løsning på, at kunne afholde åbent hus.
Imidlertid kan kunderne få et smugkig på de nye lokaler til demoaften d. 3/9 – 4/9, hvor der udover prøvekørsel af de lækreste modeller fra Yamaha, vil blive serveret pølser og vand.

Vi ønsker Carsten og gutterne held og lykke med den ”nye” butik; det ser super godt ud!

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar