Breaking: 2021 KTM 1290 Super Adventure R præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Breaking: 2021 KTM 1290 Super Adventure R præsenteret

Pick a point on a map, drop a pin, and hit the road
Steffen Olesen
23/02-2021 kl. 18:39

Så er den her! 2021 KTM 1290 Super Adventure R.
For 1 times tid siden lancerede KTM officielt 2021 nyheden, hvor Adventure guruen Chris Birch fra New Zealand – som du måske genkender fra Fjernundervisning i offroad-kørsel – indledte den officielle præsentationsvideo med at fortælle, at 2021 KTM 1290 Super Adventure R har fået kortere forstærket stel og længere bagsvinger.
I den godt 5 minutter lange video fortæller den skrappe kører også om nogle af de modifikationer på 2021 modellen han selv værdsætter.
Lavere vægt, lavere sædehøjde, og den bedre fungerende affjedring er 2021 opgraderinger han byder velkommen, på det hardcore alternativ til 2021 KTM 1290 Super Adventure S vi så præsenteret for en måneds tid siden.
Derudover får vi blandt andet også en beskrivelse af den nye ‘Rally-mode’, hvor Chris Birch beskriver, at den feature “makes the ride better”.
Så kort og kontant kan det siges.
Ydermere fremhæver off-road specialisten modellens nye kølere, der effektivt leder varmen væk fra føreren.

Fed video
Men det fedeste i videoen er nok, at den er krydret med masser af kørsel i terræn, hvor Chris Birch giver eksempler på både sine køretekniske færdigheder, og hvordan 2021 udgaven af KTM 1290 Super Adventure R kan køres på alternativt underlag… hvis man er skrap nok.
Vi hæfter os ved Birch’s kommentarer om lavere vægt, lavt tyngdepunkt, forbedret stabilitet, øget agilitet, og at modellen nu er lettere tilgængelig for et bredere publikum.
Cool nok med en eksperts vurdering af den nye KTM 1290 Super Adventure R.
Vi er desværre ved at løbe tør for tid, men kunne altså ikke dy os for at dele videoen inden lyset slukkes.

KTM’s hjemmeside opdateret
På falderebet skal vi lige fortælle, at KTM’s hjemmeside allerede er opdateret med 2021 modellen.
Her ser vi at motoren nu er EURO5 kompatibel, og at serviceintervaller opgives til 15.000 km.
Derudover findes der i læssevis af information om, at motoren er tiltet 2 grader fremover, den opdaterede gearkasse, det nye udstødningssystem, den modificerede luftfilterkasse, modellens nye hjul, selvfølgelig også de nye kølere samt det nye lettere og forstærkede stel, den modificerede affjedring, den forlængede bagsvinger og meget, meget mere.
Siden er ret fikst opbygget, så der ud for flere punkter kan scrolles ud til siden for at læse flere detaljer.
Hav en rigtig god aften.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start