Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Benelli spræller stadig

Trods konkursmelding fra WP viser Benelli stadig livstegn

Tommy Rønn
16/08-2016 kl. 11:30

Konkursmeldingen fra østrigske WP mod kinesisk/italienske Benelli kom som en overraskelse for mange, specielt efter de pengestærke kinesiske storaktionærer er kommet ind i virksomheden. (Se information her).

Nu ser det ud til Benelli alligevel spræller trods de mørke udsigter fra dommerne ved retten i Pesaro. Benelli har nemlig annonceret at de i slutningen af oktober vil frigive en ny moderne sportsmaskine, med det ikoniske navn Tornado.

Sportsmaskinen er i den mindre klasse, hvor den skal konkurrere mod maskiner som Yamaha R3, Kawasaki Z300 Nnja, Honda CBR300, KTM RC390 osv.

Data med de beskedne 36 hk og de solide 180 kg tørvægt er som kinesere er flest. Hermed menes høj egenvægt og svag motor. Det kinesiske ejerskab smitter åbenbart af på produkterne. Alle konkurrenterne fra Europa og Japan er stærkere og billigere. Men måske kan Benelli overraske på prisen.

Noget tyder altså på Benelli tror på en videre eksistens for det stolte gamle italienske mærke fra Pesaro ved Rimini. Trods de triste udmeldinger fra retssystemet.

Skriv et svar