Bedste Guzzi til dato

Moto Guzzi NTX Stelvio overraskede positivt under eventyr-testen
Anslået læsetid: 1 Minutter

Den langsliggende V-motor, har tidligere vist at den sjældent er passende i sportsmaskiner. I streetfighters kan den også virke for rustik. Men i Stelvio har denne motorkonstruktion fundet sit rette element.

Stelvio er en ægte eventyrer med stort E. Ihvertfald så længe man holder sig fra det mest løse grus. På den maskine klarer alle en tur til evigheden.

På de lange træk på asfalt og motorveje kører Stelvio rigtigt godt. Stelvio lander langt højere på vores rangstige end vi forventede før testen.

De eneste graverende fejl vi har kunnet finde på Stelvio, er Guzzi vibrationerne og en velvoksen egenvægt. Egenvægten er det der gør den klodset på løst underlag, og Guzzi vibrationerne finder nogle faktisk charmerende.

Denne maskine kræver nærmere undersøgelser, og den fortjener det. Vi kan allerede røbe at dette en den bedst kørende Guzzi til dato produceret.

Fuld Stelvio rapport kan ses i næste TV-program og læses i artikel umiddelbart efter frigivelse af september programmet. 

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Bedste Guzzi til dato”

  1. Gode nyheder for os Guzzi-tosser. Desværre er det så ikke den kønneste Guzzi, der er lavet.

  2. Mit personlige bud var så på V11 Le Mans som den bedste Guzzi, men sådan er vi så forskellige!

    Har prøvet den 2-ventilede Stelvio og den kører rigtig godt, så en 4-ventilet top burde jo ikke gøre den ringere!

Skriv et svar