Bæstet KTM Super Duke R officiel

Endelig data og billeder af den kommende super streetfighter
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hele 180 hk har KTM fyldt i dette kommende bæst. Ingen tvivl om denne kraftkarl kan trække på baghjulet, uanset hastighed. Med 180 hk i en 1301 ccm motor er der saft og kraft til det hele.

144 Nm er et moment de fleste kan forstå. Bare som sammenligning yder en ny Toyota Auris i 100 hk version, 128 Nm, og den må trække 1.000 kg efter den 1.700 tunge bil. KTM Super Duke R har altså mere råkraft end en bil der må trække 2.700 kg.  Den lader vi lige stå lidt.

For at forstå hvor voldsom KTM Super Duke R 1290 bliver. Så yder den allerede 100 Nm fra 2.500 omdrejninger. Brutalt.

Super Duke R 1290 bliver fra start født med det banebrydende Bosch MSC system. Sikkert også nødvendigt på en så voldsom motorcykel.

Vi behøver næppe sige vi glæder os til dette bæst.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar