Auktion på 123mc.dk - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Auktion på 123mc.dk

Steffen F. Olesen
31/08-2020 kl. 11:18

Så er det igen auktionstid, og i denne omgang ryger der ikke mindre end 55 enheder under hammeren!

Som altid er der spændende motorcykler på programmet; til nostalgikeren en Triumph Tiger 100 fra 1970, et par Suzuki GT 550, og en gammel svend i form af en 53 år ung BSA B-40.
Det er også muligt at erhverve populære modeller som Suzuki V-strom og Honda Goldwing.

Som vanligt vil en medarbejder på 123mc konstant overvåge auktionen, og han vil gøre sit absolut bedste for at alt fungerer og forløber korrekt. Men for en god ordens skyld må vi hellere nævne, at auktionssiden automatisk opdaterer med kort interval, så du kan se de seneste prisændringer.
Der er altså ingen grund til at opdatere siden i tide og utide, da dette blot vil belaste auktionen unødigt, og herved skabe større risiko for tekniske komplikationer.

Alle bud skal ske via internettet, hvilket betyder, at du kan byde hjemme fra sofaen, samt opsætte autobud som i de professionelle auktionssystemer hos de store auktionshuse.
Du behøver altså ikke sidde foran skærmen i hele auktionens løbetid.
Husk at du som byder helt selv vælger størrelsen på dine bud, og det er derfor kun dig selv du efterfølgende kan takke for en god handel. 

Auktionen kan findes på 123mc.dk eller via dette link: www.123mc.dk/auktion/

Auktionsbetingelser: Denne auktion er en afhentning/engros auktion. Køretøjer købes som beset. Køretøjer kan beses hos udbydende forhandler frem til sidste auktionsdag. 
Auktionen kører fra d. 31/8-2020 kl. 12 til d. 6/9-2020 kl. 20-22 afhængig af aktivitet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start