Armbåndsuret til Suzuki Katana eller GSXR entusiaster - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Armbåndsuret til Suzuki Katana eller GSXR entusiaster

Eventuelle købere til urene der fremstilles i begrænset oplag, skal først godkendes via lodtrækning.
CO
27/02-2023 kl. 08:35

Hvis man er vild med Suzuki motorcykler og i særdeleshed Suzuki Katana eller en af Suzuki GSXR modellerne, er på udkig efter lidt mere specielle accessories, og har en ven bosat i Japan, der kan foretage handlen, så se med her.
For det japanske motorcykelmærke og den ligeledes japanske urproducent Kentex har indgået et samarbejde om at fremstille et begrænset oplag af to forskellige armbåndsure, hvor urskiverne prydes af logoerne for de to motorcykelmodeller.

Hurtighed, held og en japansk ven er en forudsætning
Men entusiasten skal både være hurtig på aftrækkeren og heldig samt alliere sig med en japaner, hvis vedkommende vil sikre sig et eksemplar.
Armbåndsurene fremstilles nemlig kun i 300 eksemplarer for hver model, og potentielle købere skal først gennem en lodtrækning, for at sikre sig retten til at købe et af urene.
Armbåndsurene sendes desværre kun til japanske adresser, og forsendelse sker først i August.
Det er her vennen bosat i Japan kommer ind i billedet.
Lodtrækningen om retten til at købe et af urene begyndte 22. Februar 2023, og slutter allerede 28. Februar, hvilket som bekendt er i morgen.
Hver kronograf er nummereret med indgravering på bagsiden, er udført med designmæssige features fra et analogt speedometer samt omdrejningstæller, og knapperne til betjening af urene er monteret i modsat side af et konventionelt armbåndsur, for ikke at genere under kørslen.

Pris?
Med et begrænset oplag af de specielle armbåndsure kunne man sagtens forestille sig, at prisen var eksorbitant.
Men det er faktisk ikke tilfældet, for begge armbåndsure er prissat til 49.500 japanske Yen, som efter aktuel valutakurs svarer til Dkr. 2.569,05

For dem som ønsker at deltage i lodtrækningen, og eventuelt videresende link til den japanske ven, så kan Suzuki Katana uret bestilles her, og Suzuki GSXR uret kan bestilles her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start