Akrapovic fejrer 30 års jubilæum - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Akrapovic fejrer 30 års jubilæum

Akrapovič har 140 VM titler
CO
16/04-2021 kl. 08:56

I 1991 grundlagde Igor Akrapovič officielt en virksomhed, der med tiden skulle gå hen og blive kendt af de fleste motorcyklister verden over.

Kørte selv ræs
Akrapovič – hvor trykket i udtalen lægges på “kra” – er nemlig en af verdens mest kendte producenter af udstødningssystemer til både biler og motorcykler, og firmaet har gennem tiden vundet 140 VM titler i samarbejde med forskellige racing teams.
Igor Akrapovič der selv begyndte at køre 250 GP ræs på totaktere i 1977 grundlagde oprindeligt tunings-firmaet Skorpion med seks ansatte, hvor man udviklede sine egne udstødninger, da dem der blev produceret i den tidligere østblok var af temmelig ringe kvalitet, og udstødningssystemerne fra den vestlige verden var for dyre.

En forrygende udvikling
I 1993 testede tyske Kawasaki Igor Akrapovič’s udstødninger, og i 1994 blev Akrapovič udstødninger for første gang benyttet i international sammenhæng i forbindelse med ESBK og WSBK.
I 1997 skiftede virksomheden navn fra Skorpion til det nu verdenskendte Akrapovič, og har med tiden udviklet sig til et firma med 1300 ansatte der har top moderne produktionsfaciliteter i både slovenske Ivančna Gorica og Črnomelj.
Så moderne og tidssvarende produktionsfaciliteter, at man endda har en robot ansat som testkører i udviklingsafdelingen.

Nogle kilder refererer til at Akrapovič – der sammen med Colin Edwards (Honda) sikrede sig sin første FIM WorldSBK VM-titel i 2000 – blev grundlagt i 1990, men firmaet oplyser selv, at man i år fejrer 30 års jubilæum.
Det gør virksomheden både på sin egen hjemmeside og via opslag på sociale medier.

We are commemorating an important milestone in 2021 as Akrapovič company marks the 30th year since its inception! Expect…

Slået op af Akrapovic Exhaust SystemOnsdag den 14. april 2021

I forbindelse med begivenheden vil Akrapovič producere et begrænset oplag på 30 stk. Akrapovič Evolution Line (Titanium) 30th Anniversary udstødningssystemer til Kawasaki Ninja ZX-10RR / ZX-10R og til Ferrari F8 Tributo.

Stort tillykke med milepælen til Akrapovič som er et tydeligt bevis på, at en enkelt mands passion kan udvikle sig til noget ganske enestående.
Og lad os så lige for hyggens skyld afslutte med en stump video, hvor vi ser Colin Edwards på sin Honda SP1 racer på Donington i 2000

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start