Aircondition på motorcykler

BMW Motorrad introducerer køling til de varme dage
Anslået læsetid: 1 Minutter

Vi kender det alle. En varm sommerdag hvor temperaturen overstiger de 28-30 grader, og solen skinner fra en skyfri himmel, hvilket betyder ulidelige +40 gradet i solen. Sådanne dage drømmer enhver motorcyklist sig ind i en sval bil med klima-anlæg. Men fra 2018 kan problemet tilsyneladende elimineres.

BMW kommer i 2018 med deres første modeller med fabriksmonteret aircon. Tja, hvorfor ikke? Vi har i mange år kunnet købe motorcykler med varme i håndtag samt sæde, og god vindbeskyttelse der skærmer for den kolde fartvind. På næste generation af BMW kan hele projektet vendes, som i moderne luksusbiler. Det betyder små huller til svalende luft til hænder og numse i håndtag og sæde. Desuden vil nogle spjæld åbne for fartvinden, så føreren får ekstra køling.

Systemerne som dette har været i biler i flere år, og det kan undre at det først er nu motorcykel-producenterne kommer på en sådan løsning.

Desværre får vi danskere nok sjældent glæde af et aircon system på motorcykel, grundet vores sølle sommer-temperaturer, men vores spanske og italienske brødre kommer til at elske MC aircon.

Ifølge BMW bliver den første model med aircon, modellen S1000RR, som vil ramme forhandlerne ultimo 2017. 

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Aircondition på motorcykler”

  1. Hvor er jeg da glad for at denne nyhed præsenteres de 1. april………S1000RR aircon? Arh, mon dog?

Skriv et svar