Airbag jeans lanceres 28. Februar - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Airbag jeans lanceres 28. Februar

De innovative airbag jeans fra Mo'cycle kan bestilles med rabat inden en nært forestående crowdfunding kampagne søsættes.
CO
23/02-2023 kl. 07:00

Har du fulgt MagaCin’s længerevarende forløb med Mo’cycle vedrørende mærkets innovative mc-jeans med integreret airbag, så har du nok også opdaget, at vi faktisk allerede har modtaget et par af producentens “cowboybukser” med den sikkerhedsfremmende foranstaltning.
MagaCin var efter producentens oplysninger den første til at modtage de innovative Mo’cycle jeans, og vi fik ret hurtigt stablet et lille skriv med en udpakningsvideo på benene, hvor vi også demonstrerede aktivering af den integrerede airbag.

I artiklen der er linket til herover nævnte vi, at det allerede dengang var muligt at bestille jeans med airbag fra Mo’cycle, og nu er der yderligere nyt fra Moses, som er grundlægger og indehaver af Mo’cycle.
Moses fortæller på sit website, at hans airbag jeans lanceres officielt via en crowdfunding kampagne på indiegogo 28. Februar, og at både mærkets Airbag jeans og Airbag jeans + Airbag vest indtil den dato kan bestilles med betragtelig rabat via denne side.
I den forbindelse har Mo’cycle delt nyheden via opslag på sociale medier, som indeholder en lille video.

I 2022 så vi faktisk også en crowdfunding kampagne fra Mo’cycle, hvor de smarte airbag jeans blev lanceret officielt 21. Juni.
Som vi har forstået det, har der i mellemtiden fundet en videreudvikling af produktet sted, og nu søsætter Mo’cycle altså endnu en kampagne.
Vi har i den forbindelse igen været i kontakt med Moses, som oplyser om, at forventet levering af produkterne vil finde sted i Juli måned 2023.

Foreløbig er vi ret imponerede over det eksemplar af de efter alt at dømme slidstærke mc-jeans med indbygget airbag, som vi har modtaget, og vi ser frem til at teste benklæderne, der er fremstillet i et materiale “som er stærkere end stål”, og er udstyret med knæbeskyttelse.
Det har vi desværre af flere gode grunde endnu ikke haft de store muligheder for, men vi bringer naturligvis en uddybende test af produktet, når vi så at sige har nogle kilometer i benene.
Umiddelbart er vores indtryk af produktet dog så positivt, at vi ønsker Moses og Mo’cycle held og lykke med den forestående kampagne.

Video
Og lad os så til sidst runde af med videoen Motorcycle Airbag jeans explained │Reduce the risk of impact injuries, der viser hvad det hele egentlig handler om.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start