Sammy Miller: En 86-årig med imponerende evner
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

86-årig med imponerende evner

Føler du dig for gammel til at køre motorcykel - sikke noget pjat, se med her
Mikkel Skotte Sølvkjær
24/04-2020 kl. 05:00

Vi kender alle ordsproget ”øvelse gør mester”, og vi ved også at ligegyldigt, hvor god man er til noget, så kan det altid forbedres. 

Sådan er filosofien for herren i videoen herunder. Her kan du se 86-årige Sammy Miller, der udviser helt ekstraordinære evner og et utroligt fokus. Og hvordan gør han så det – jo cirka 70 års øvelse og træning er svaret. 

Hver eneste dag har han øvet i baghaven eller ude i terrænet, og stille og roligt forfinet sin teknik med gashåndtag, kobling og balance – hvilket gennem tiden faktisk har resulteret i 11 British Trials Champion titler, og lige omkring 1.400 gennemførte løb, hvor briten stod øverst på skamlen – ganske imponerende. 

Artiklen fortsætter under videoen

Det er ret fascinerende at se den gamle fyr balancere elegant mellem de mange sten og forhøjninger. Bare forestillingen om, hvordan man selv ville tackle de mange forhindringer indgyder til stor respekt. 

Den næste sten kunne være løs, vippe fra side til side når dækket ruller over, underlaget kan være glat eller blødt – den eneste måde at navigere så legende let gennem det hele som Sammy gør, er ved gentagne træninger, opbygning af et lille mentalt kort i hovedet, et skarpt syn og selvfølgelig masser af øvelse, øvelse, øvelse.

Og nyd da lige lyden af den gamle tøffende BSA enstamper – det er herligt. 

Gammel – ikke noget problem

Undskyldningen med at; ”jeg er for gammel til sådan en fætter”, bliver bragt fuldstændigt til skamme af den ældre herre – han er et levende bevis på at motorcyklisme er for alle aldre. 

Niveauet behøver nødvendigvis ikke at være på højde med Sammy Miller’s, men glæden ved at trille cyklen afsted på en lande- eller grusvej, kender altså ingen aldersgrænser – så det er bare med at komme i gang – køreskolerne er endda åbnet igen.

Skulle du komme til England når alt bliver genåbnet, og tilfældigvis komme forbi Hampshire, så ligger der et fint motorcykel museum med navnet Miller’s Motorcycle Museum – selvfølgelig opkaldt efter entusiasten selv. Museet er en helt igennem spektakulær oplevelse, som man som passioneret motorcykelentusiast simpelthen bør forkæle sig selv med. 

MagaCin var så privilegerede at blive inviteret ind i Sammys samling for ni år siden, hvor Sammy gav en VIP rundtur blandt de flotte maskiner. 

I et 2011 program fra arkiverne fortæller Tommy at det er overraskende let, og ikke mindst billigt, at slå et smut forbi Miller’s Motorcycle Museum – adresse samt priserne fra dengang kan du finde i artiklen her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start