Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

25 år med Ninja

I år er det Ninjas fødselsdag, hurra hurra hurra

Tommy Rønn
02/06-2009 kl. 15:33

Det hele startede for 25 år siden med Gpz 900 R. Aldrig tidligere havde man set noget så sportsligt til landevejen. Siden er Ninja maskinerne bare blevet vildere og vildere.

I dag er Ninja et logo som alle kender. Også hos de ikke-mc-kørende er Ninja et kendt varemærke. Specielt hos de helt unge, er Ninja sononym med raketfart og vildskab. Og der er noget om vildskabs-snakken.

I 1984 var de 112 Gpz 900R heste, voldsomme tal. Maskinen kunne suse afsted med over 240 km/t, hvilket var helt uhørt dengang. Trods den fine debut, har Kawasaki formået at bibeholde et ry som værende den vilde og uartige.

Ultimo 1988 kom ZX10 Ninja. Maskinen der dannede linierne for ZZR 1100/1200. Denne havde tophastighed over de 250 km/t, hvilket de 137 Hk og fine aerodynamik klarede.

Ninja ZX10R fra 2004 fik igen Ninja navnet øverst på vildskabsskamlen. 175 Hk der var vanvittigt svære at tøjle, og tæt ved de 290 km/t. Denne maskine solgte rigtigt godt til dem der gerne blærede sig med at have det mest voldsomme.

Senest er Ninja 600 kommet med Big Piston forgaffel fra Showa. Ninja er dermed blevet meget hurtigere og letkørt i sving, og dermed blid som et lam. En ny Ninja er altså hurtigere at køre, og ikke vild. Det virker som bevæger Kawasaki sig væk fra det gale og ondsindede.

Skriv et svar