2022 Kawasaki Z900 SE - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2022 Kawasaki Z900 SE

Öhlins og Brembo på 2022 Kawasaki Z900 SE
Steffen Olesen
18/09-2021 kl. 06:00

Kawasaki har frigivet de første billeder samt informationer om 2022 udgaven af Kawasaki Z900 med efternavnet SE.
Nyheden er baseret på den velkørende standardudgave af Kawasaki Z900, men udstyres med en række lækre opgraderinger.
Det nye efternavn betyder groft sagt, at Kawasaki Z900 får tilsvarende opgraderinger som Kawasaki Z900 RS, da den retro-inspirerede Z900 RS fik føjet SE til modelbetegnelsen for en måneds tid siden.

Brembo bremser forrest
Kawasaki Heavy Industries fortæller nemlig, at Kawasaki Z900 SE får firestemplede Brembo M4.32 monobloc bremsecalipere monteret med Brembo bremseklodser forrest, der via armerede bremseslanger napper om et par 300 mm Brembo bremseskiver.

Lækkerier fra italienske Brembo

Det anes på billedet ovenover, at 2022 Kawasaki Z900 SE også får guldfarvede yderste forgaffelben, hvor komponenterne i den fuldt justérbare 41mm USD forgaffel i forbindelse med forlængelsen af modelnavnet også er revideret og optimeret.

Fornem affjedring bagerst
For at matche opgraderingen af affjedring forrest, er Kawasaki Z900 SE udstyret med en ny fuldt justérbar Öhlins S46 bagdæmper med let tilgængelig fjernbetjent fjederforspænding.

Öhlins S46 bagdæmper med fjernbetjent fjederforspænding

2022 Kawasaki Z900 SE med de lækre tilføjelser har selvfølgelig fuld LED lygteføring, der kan vælges mellem 4 køremodes, en stor TFT farveskærm pryder instrumenteringen, der er mulighed for fuld connectivity via mobilen, og forbindelse med Kawasaki’s Rideology app byder på et utal af muligheder.
Den nye Kawa Z900 SE bliver let genkendelig i gadebilledet, for modellen fås nemlig kun i farven Metallic Spark Black / Candy Lime Green.
Og Kawasaki Heavy Industries er selvfølgelig allerede inden modellen forlader samlebåndet klar med ekstra stumper i tilbehørskataloget.

Hvornår og hvor meget?
MagaCin’s forespørgsel på pris og tilgængelighed bliver besvaret med, at der er forventet levering af modellen i Danmark i Januar måned 2022, og at prisen på danske nummerplader skulle lande på ca. kr. 155.000,-

Video: The New 2022 Z900 SE
Kawasaki’s medie-server hænger i skrivende stund lidt i bremsen, så du må nøjes med et begrænset udvalg af billeder i denne omgang.
Men så kan vi i stedet tilbyde en lille hyggestund i selskab med præsentationsvideoen for 2022 Kawasaki Z900 SE.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start