2012 Kawasaki ZX6R ligner opskriften på fart (Intermot)

En af de maskiner vi glæder os rigtig meget til at prøve
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hvem vil ikke ønske sig et teknologimonster med 131 hk i et ultra let pakke? Med ultra let menes 190 kg køreklar og med fuld tank. Med teknologimonster menes verdens første 600 supersporter med både ABS og traction controle.

Traction systemet  er bygget med 3 modes. To til de hurtige ture på f.eks. banerne. Et til sikkerhed når lørdagsturen skal køres på landevejen. Hvis det virker så godt som på ZX10R er det verdensklasse.

Naturligvis er 2013 ZX6R udstyret med slipperkobling, big piston forgaffel og monoblock bremsekalibre. Kawasaki næsten råber KOM AN til modstanderne.

Den ligner opskriften på noget der dur, og det skal blive spændende om nyheden kan klø tidens absolut hurtigste i supersportklassen, nemlig Yamaha R6. Skal Kawasaki overhale Yamaha skal den stå tidelig op, men ingen ved endnu om den nye Kawasaki er maskinen der kan vælte Yamaha af tronen.

Da den nye Kawasaki ZX6R har 636 ccm kan den ikke deltage i supersport racerløb. Dertil har den 36 ccm for meget. Derfor beholder Kawasaki den tidligere ZX6R i programmet til dem der vil konkurrere.

Dette er en maskine vi glæder os meget til at prøve. Specielt spændende er det om den æder Yamaha. 

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “2012 Kawasaki ZX6R ligner opskriften på fart (Intermot)”

  1. Jeg synes også den er rigtig fed… min lille søn på 15 måneder er total vild med deres reklame for den intet andet duer lige pt. LOL

Skriv et svar