Ny Triumph Scrambler 1200

præsenteres d. 24. Oktober 2018
Anslået læsetid: 1 Minutter

Markedet for retro inspirerede motorcykler, og modeller med historisk klingende navne synes umætteligt.

Da det det at eje og køremotorcykel for mange er en passion – og da det for en stor del af motorcyklisternes vedkommende inkluderer historisk interesse og følelsesmæssigt engagement – er det måske ikke så underligt at motorcykelproducenterne spiller på netop følelses registrets strenge.

MagaCin har gennem de senere år prøvekørt en lang række at tidens retro inspirerede mc modeller, der alle har det til fælles at de sender føreren en tur ned ad mindernes boulevard. Prøv at indtaste søgeordene “retro” eller “scrambler” på MagaCin.

Moderne teknik krydret med nostalgi må stadig være en fornuftig recept, for senest har den engelske producent Triumph teaset lancering af den kommende Triumph Scrambler 1200.

Spion billeder af modellen har i nogen tid cirkuleret på internettet, men nu er der mere håndgribelige facts.

Sæt kryds i kalenderen d. 24/10-2018 hvis Triumph Scrambler 1200 har fanget din interesse, for på netop denne dato præsenteres modellen for offentligheden.

Teaser videoen fortæller ikke meget, men vi forventer naturligvis langslaget affjedring, knopdæk. bredt styr, oplagt udstødning og gerne ca. 100hk og solidt moment som vi kender det fra Triumph Thruxton R.

Jo tak… endnu en model MagaCin ser frem til at teste.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år. Og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar