Zorro’s Moto2 team præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Zorro’s Moto2 team præsenteret

Team Jack & Jones by Antonio Banderas klar til Losail
CO
07/04-2010 kl. 08:49

Det er en gamel nyhed at Hollywood stjernen Antonio Banderas for €6 mio. har erhvervet sig de tidligere 125/250cc Motomondiale GP teams, men i denne uge blev det modificerede team forud for den første optræden præsenteret i sin nuværende inkarnation.

Teamet som fremover deltager i Moto2 klassen, blev mandag præsenteret for pressen under sit nye navn ’Team Jack & Jones by Antonio Banderas’.

Team Jack & Jones har kørerne Kenny Noyes og Joan Olivé til at administrere kræfterne i teamets 600cc Promoharris prototype racere.

Banderas vil bestræbe sig på at være en aktiv del af teamet, og har tænkt sig at være til stede ved så mange løb som muligt.

”Jeg ønsker at være involveret i teamets arbejde, og medvirke til at kørerne Joan og Kenny får alt hvad der kræves for at konkurrere på højeste niveau”. Udtalte den spanske skuespiller.

Banderas har angiveligt forpligtet sig til at være til stede ved løbene på hhv. Indianapolis og Silverstone, og deltager derudover så ofte skuespiller karrieren tillader.

Den maskerede hævner er selv inkarneret motorcyklist, og har ikke mindre end 5 motorcykler i garagen.

”Jeg er selv motorcyklist, og har i de senere år været en ivrig fan af motorsporten. Dette gav mig muligheden for at deltage aktivt, og det krævede ingen overvejelser før jeg slog til”.

Team Jack & Jones by Antonio Banderas stiller op til kamp i denne weekend ved arrangementet i Qatar, og det bliver spændende at se hvad en bunke Hollywood dollars kan udrette på Losail.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start