Wildcard og reserver til SGP i Vojens er offentliggjort - MagaCin
FacebookYoutubeTwitterInstagram
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Wildcard og reserver til SGP i Vojens er offentliggjort

FIM har offentliggjort tildelingen af wildcard og reserverne ved Speedway Grand Prix i Vojens, der køres d. 10. september.
Steffen F. Olesen
26/08-2022 kl. 09:14

Tidligere på ugen offentliggjorde FIM, at den nuværende danmarksmester, Rasmus Jensen, er blevet tildelt et wildcard, mens reserve 1 og 2 til SGP i weekenden består hhv. af Benjamin Basso og Emil Breum.

Det bliver ifølge Danmarks Motor Union endnu et betydningsfuldt øjeblik i karrieren for køreren hos Holsted Tigers, der træder ind på den internationale scene sammen med den absolutte verdenselite, og får mulighed for at vise sig frem med dansk opbakning i ryggen. 

Rasmus Jensen deltager i FIM Danish Speedway Grand Prix i Vojens sammen landsmændene Leon Madsen og Mikkel Michelsen, mens Anders Thomsen desværre er udgået af årets sæson, da han efter et alvorligt styrt ved SGP Challenge i weekenden pådrog sig et brækket ben.

Og på Vojens Speedway Centers hjemmeside siger man, at der er rig mulighed for at få en god dag som tilskuer.
Siden 2019 har anlægget nemlig gennemgået en forvandling med nye tribuner, forbedrede parkeringsforhold, og en såkaldt medrivende fan zone, hvor der er underholdning for hele familien, med boder, udstilling af historiske speedwaycykler, autografskrivning, quizzer m.m.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start