Vinales kører første Motogp sejr hjem til Suzuki siden 2007 i suveræn stil
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Vinales vinder sin første GP sejr

Vinales kører første Motogp sejr hjem til Suzuki siden 2007 i suveræn stil
Flemming Truelsen
05/09-2016 kl. 09:44
Maverick Viñales kørte et fantastisk løb I weekenden og sluttede hele 3 sekunder før hans forfølgere. Og der var ingen der var I stand til at true ham det mindste undervejs. Bag ham blev der udkæmpet den ene hårde fight efter den anden, men vinderne I det spil blev Crutchlow og Rossi.

Løbet blev startet af flere omgange pga. styrt bagerst i feltet. Crutchlow og Rossi kom godt fra start, men blev hurtigt overhalet indenom af Vinales. Bag dem var Redding lige ved at rive Marquez af banen med et mindre sammenstød der dog heldigvis ikke medførte nogle uheld. På replay viste det sig dog at Marc helt selv var skyld i den missere, da han lavede en udslag til venstre lige i det øjeblik Redding kom rasende forbi.

Det var dog Loris Baz og Pol Espargaro der stødte sammen og som var skyld i genstarten af løbet. Det så ret voldsomt ud da de to måtte i græsset og der var ikke mange reservedele, der kunne bruges fra de to racere efterfølgende. De begge blev fragtet til Clinica Mobile for videre behandling og Baz var uden bevidsthed et stykke tid.

Anden start gik næsten som den første. I hvert fald oppe foran. Efter kort tid hed det Vinales, Crutchlow, Rossi og Marquez igen. Og så blev der ellers kæmpet om pladserne! Vinales var den eneste der ikke blev blandet ind i tumulterne, da han var kørt i forvejen, men ellers var det umuligt at gisne om hvem der mon ville få de næste to trin på skamlen.

Efter få omgange var forfølgergruppen vokset med både Pedrosa og Iannone som nye medlemmer. I perioder var det Marquez der var stærkest, men kun for få omgange senere at blive overhalet af Rossi eller Crutchlow. Pludselig begyndte Iannone så at røre på sig og fik på få omgange trukket sig forbi de andre kun for kort tid efter at få oversatset på Ducatien og ende i gruset.

Og så blev der ellers kæmpet mellem de to titelrivaler, Rossi og Marquez. Hvis der stadig skulle være lidt gnidninger mellem dem fra sidste år, så blev de vist lige genopfrisket. Der blev i hvert fald ikke vist nogen nåde i den kamp og det kom da også til flere berøringer undervejs.

Med få omgange igen, så det dog ud til at blive Marquez der trak det lange strå, men i et forsøg på også at overhale Crutchlow gik det galt for ham og han måtte af banen for anden gang i løbet. Vupti, og så var Rossi tilbage på tredje pladsen foran Pedrosa og Marquez. Marc fik dog hurtigt overhalet Pedrosa, som dermed måtte tage til takke med en 5. plads.

Så efter et nervepirrende løb blev resultatet Vinales, Cruchlow og Rossi. Derefter kom Marquez, Pedrosa, Dovizioso, Espargaro og Lorenzo i mål. Lorenzo har ellers de sidste mange år været suveræn på Silverstone, men det var ikke meget vi så til ham denne gang.

Næste løb bliver på Misano banen I Italien og med Marquez liggende på en solid første plads I den samlede stilling. Men mon dog ikke den lokale Valentino Rossi vil gøre sit til at hente nogle point ind på ham, når de nu skal køre på hans hjemmebane igen.  

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start