Vigtige point i VM-drama - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Vigtige point i VM-drama

Thomas Kjer Olsen var flyvende i første heat i MXGP-seriens 14. afdeling. Men et dramatisk styrt i andet heat sendte danskeren på overarbejde i kampen om pointene i den samlede stilling.
Steffen F. Olesen
26/10-2021 kl. 06:00

Thomas Kjer Olsen havde en drømmestart i første heat, som han også udnyttede til at nå en placering som nummer fem gennem det meste af heatet. I næstsidste omgang lavede Thomas desværre en fejl, som betød, at de jagtende rivaler kunne passere ham. Heatet var trods den frustrerende episode nok danskerens bedste heat i VM-serien i år og viste hans kaliber på den internationale scene.

I andet heat var Thomas klar på revanche, men et voldsomt styrt i første sving sendte flere kørere, heriblandt Thomas Kjer Olsen, i jorden. Heldigvis kunne danskeren rejse sig uskadt, men havde nu en lang, sej kamp foran sig for at køre sig op i feltet. Thomas endte på en 16. plads, som sikrede ham en samlet 11. plads på dagen og nok point til at udvide sin føring på 10. pladsen i den samlede stilling.

– Heldigvis er jeg OK efter det store styrt i starten af andet heat – det var en skam, at det skete efter sådant et godt første heat. Jeg havde en god start i første heat og var på vej mod mit bedste resultat i MXGP-klassen som nummer fem gennem næsten hele heatet. Desværre kostede en lille fejl mig to placeringer, men overordnet var jeg virkelig tilfreds med overhalingerne og at jeg kunne fortsætte til slut. Jeg fik et ret hårdt slag i styrtet i andet heat, og så var jeg langt bagud. Jeg kom tilbage på 16. pladsen, hvilket ikke var ideelt, men jeg følte mig stærk på maskinen med selvtillid i min kørsel, så jeg glæder mig til at køre på banen igen om nogle få dage, fortæller Thomas Kjer Olsen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start