Den lille Samurai hædret med video - og en motorcykel
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Pedrosa's nye custom CR500

Den lille samurai hædret med video
Steffen Olesen
23/01-2019 kl. 07:00

De fleste med interesse for motorsport ved, at den spanske racerkører Dani Pedrosa sidste år offentliggjorde at handskerne blev lagt på hylden, hvad angår roadracing på top-plan.

Skaderne gennem en lang og imponerende roadracing karriere blev for omfattende, og den 158cm høje spanier med en kampvægt på lige over 50kg, har de seneste tre år overvejet hvornår karrieren skulle indstilles.

Racerkøreren med tilnavnet den lille samurai, startede som seksårig med at køre motorcykel, deltog i det spanske Minibike Championship som niårig, og vandt siden 3 VM titler i 125cc og 250cc klasserne.

Dani Pedrosa holdt 33 års fødselsdag d. 29. september 2018, og kan fra sit otium se tilbage på en karriere med noget nær 300 løbs-starter og mere end 150 podieplaceringer, men nåede aldrig at få indfriet drømmen om en VM titel i MotoGP klassen.

18 år med Honda

Karrieren indstilles efter 18 års ubrudt samarbejde med Honda, og sponsoren Red Bull har markeret afslutningen af en æra, ved at producere en halv times video med highlights fra racerkørerens liv.

En video hvor Dani Pedrosa giver interview, du ser klip fra raccerbanerne, og i videoen ser du også den custom Deus Ex Machina Honda CR500, som Dani Pedrosa fik overrakt som tak for sin loyale indstats.

Dani Pedrosa's nye legetøj

Pedrosas custom CR500

Hvis du overhovedet ikke interesserer dig for motorsport eller spanierens karriere, så har vi fundet en kortere video der fortrinsvis fokuserer på farvel-gaven… men når du har set videoen herunder, så prøv alligevel at scrolle længere ned på siden, for den lange version er absolut anbefalelsesværdig.

I den korte udgave herunder kigger du indenfor i Woolies værksted Deus Ex Machina i Venice Beach – Californien, hvor du ser Michael Woolaway fortælle om den kreative proces, samt hvorfor og hvordan han ombygger denne CR500 specielt tilpasset Dani Pedrosa. Læg mærke til da Woolie mod slutningen omtaler motorcyklen som et lille samuraisværd… der passer til en lille samurai. Se flere detaljer om motorcyklen her.

Se den fulde video

Når du har set videoen herover, så hent endelig en kop kaffe og se den halvlange men spændende video om Dani's liv.

Detaljerne om hvordan han opfattede forskellige situationer, beretninger om hvordan han oplever racerne, hans beskrivelse af hvordan tingene nogle gange går op i en højere enhed, andre både nutidige og fortidige køreres kommentarer og meget, meget mere.

Se hele videoen her:

Dani Pedrosa er KTM testkører i 2019-2020

Dani Pedrosa som KTM testkører

Fed video ikke sandt?

Nu kunne man tro at Dani Pedrosa ville trække sig helt tilbage og nyde sit otium i ro og fred, men selv om hans rolle fremover bliver mindre fremtrædende, har spanieren underskrevet en toårig kontrakt som MotoGP testkører for KTM.

De mange skader gennem tiden kræver dog en endnu operation, inden Pedrosa kan melde sig 100% fit for fight i 2019. Det betyder at den nyligt pensionerede racerkører muligvis ikke når at blive klar til de første testkørsler.

Wild-card kører i 2019?

Karrieren som proffessionel racerkører i MotoGP er lagt i graven, men den er måske i virkeligheden kun skindød?

Sidste år missede Pol Espargaro 4 løb pga. skader, testkører Mika Kallio droppede helt ud mod sæonens afslutning efter skader da han kørte på et wildcard på Sachsenring, KTM blev nødt til at rekruttere Randy de Puniet som afløser for Kallio imens denne var skadet, og Loris Baz var hyret som vikar for Espargaro på Silverstone. Altså en masse udskiftninger i 2018, og man kunne spekulere i om vi evt. får Dani Pedrosa at se som wildcard kører på KTM i 2019.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start