dobbelt Superbike sejr hjem til Ducati ved Chaz Davis
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Suveræn Chaz Davies

Dobbelt Superbike sejr hjem til Ducati
Flemming Truelsen
02/05-2016 kl. 20:50

Så blev Kawasaki dominansen brudt igen. Chaz Davies kørte to suveræne løb og var urørlig i dem begge. Han lavede en super start i begge løb og fik hurtigt lagt afstand til Rea og Sykes og på få omgange forsvandt han i horisonten og kom i mål længe inden de to Kawasakier. Det var meget usædvanligt at se dem blive sat i den grad. Og der var ikke meget spænding i forhold til hvem der mon tog sejren.

Podieplaceringerne blev dermed belagt af de samme tre i samme rækkefølge i begge løb. Davies, Rea og Sykes i den nævnte rækkefølge. I løb et blev de næste pladser taget af Torres, Guigliano og Camier og i løb to var det Guigliano, Camier og Lowes der fulgte efter.

De to førstepladser var samtidig med til at sikre Davies en anden plads i den samlede stilling. Rea fører med 221 point foran Davies med 186 point og Sykes med 154 point.

I Supersport måtte vm førende rookie, Randy Krummenacher udgå med tekniske problemer. Løbet blev flaget af og han fik ikke lov til at starte med i anden omgang. Dermed røg vm føringen til team kollega Sofuoglu som kom i mål foran Cluzel og Jacobsen. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start