Superbike VM: Chaz Davies vinder første løb, Aragon
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Superbike VM på Aragon

Chaz Davies vinder årets første superbike VM løb i 2013 på Aragon
Tommy Rønn
15/04-2013 kl. 21:00

Supersport-verdensmesteren fra 2011, Chaz Davies, kan godt lide Aragon-banen i Spanien, kan man vist godt slå fast. Det var her, han sidste år fik sin første podieplads i Superbike og i weekenden ryddede han bordet og tog sejren i begge løb på BMW S1000 RR.

I løb 1 blev han hjulpet af at flere af de hårdeste konkurrenter måtte udgå med tekniske problemer, bl.a. polemand Sykes, Laverty og Giugliano. Melandri var tæt på at lave en BMW 1-2, men et kikset gearskift kostede ham et par afgørende placeringer, men endte alligevel på podiet, efter Guintoli på Aprilia RSV 1000 Factory.

I løb 2 kørte Davies bare væk fra den flok der klumpede sig sammen i kampen om 2. pladsen. Til sidst kom Guintoli fri og satte efter, men kunne ikke fange Davies, der næsten konstant var hurtigste mand på banen. Sykes kom også fri af gruppen og endte på 3. pladsen. Laverty styrtede på første omgang.

Langvarig tæt duel længere nede, imellem Baz, Kawasaki og Cluzel, Suzuki. Baz var startet allerbagerst og Cluzel fra pit (efter hele feltet), så de var dagens helte, næst efter overlegne Chaz Davies. Ikke nogen god dag for Ducati – bedst blev Checa som nr. 7 og 8 i de to løb.

I Supersport havde britiske Sam Lowes, Yamaha, og verdensmester Sofuoglu, Kawaski, i tidskørslerne kæmpet om herredømmet, men det kom de ikke til i løbet, for Sofuoglu udgik tidligt med bremseproblemer. I stedet var det Sofuoglu's teamkollega, veteranen og 2002 Supersport verdensmesteren Foret, han kom til at kæmpe med.

Lowes kom godt afsted og førte, men kørte i gruset og mistede placeringer. Kom igen i spidsen, men problemer med gearskiftet på sidste omgang tvang ham til at udgå, og Foret kørte alene i mål med ca. 6 sek. ned til hollænderen og rookie Van Der Mark, der igen kom på podiet (og dermed vist blev weekendens Supersport-helt). Italieneren Luca Scassa tog 3. pladsen.

Danske Alex Schacht, der deltager i Supersport på en Honda CBR 600 RR, holdt som nr. 29 ud af 36 på gridden og endte som nr. 17 ud af de 21 fuldførende, ca 56 sek efter Foret.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Davies GBR BMW
2 Guintoli FRA Aprilia +5.216
3 Melandri ITA BMW +7.089
4 Rea GBR Honda +8.196
5 Baz FRA Kawasaki +14.417
6 Cluzel FRA Suzuki +18.333
7 Checa SPA Ducati +24.306
8 Fabrizio ITA Aprilia +25.884
9 Haslam GBR Honda +35.721
10 Badovini ITA BMW +44.129

Superbike løb 2 (top 10)
1 Davies GBR BMW
2 Guintoli FRA Aprilia +5.035
3 Sykes GBR Kawasaki +7.677
4 Giugliano ITA Aprilia +12.549
5 Melandri ITA BMW +19.766
6 Baz FRA Kawasaki +23.855
7 Cluzel FRA Suzuki +26.926
8 Checa SPA Ducati +31.593
9 Haslam GBR Honda +35.308
10 Badovini ITA Ducati +44.497

Superbike – stilling (top 10)
1 Guintoli FRA Aprilia 85
2 Davies GBR BMW 63
3 Laverty IRL Aprilia 45
4 Melandri ITA BMW 43
5 Fabrizio ITA Aprilia 42
6 Sykes GBR Kawasaki 38
7 Cluzel FRA Suzuki 33
8 Baz FRA Kawasaki 31
9 Rea GBR Honda 30
10 Haslam GBR Honda 29

Supersport – resultat (top 10)
1 Foret FRA Kawasaki
2 Van der Mark NED Honda +6.595
3 Scassa ITA Kawasaki +9.909
4 Antonelli ITA Kawasaki +10.110
5 Russo ITA Kawasaki +11.950
6 Zanetti ITA Honda +12.658
7 Kennedy IRL Honda +16.105
8 Leonov RUS Yamaha +16.800
9 Rolfo ITA MV Agusta 675 +26.034
10 Marconi ITA Honda +29.106

Supersport – stilling (top 10)
1 Foret FRA Kawasaki 38
2 Van der Mark NED Honda 36
3 Scassa ITA Kawasaki 26
4 Sofuoglu TUR Kawasaki 25
5 Antonelli ITA Kawasaki 22
6 Lowes GBR Yamaha 20
7 Zanetti ITA Honda 18
8 Kennedy IRL Honda 15
9 Russo ITA Kawasaki 11
10 Salom SPA Kawasaki 11

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start