Moto GP: Stoner, hvem ellers? På Sachsenringen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Stoner, hvem ellers ?

Sulten Pedrosa
Thomas B
16/07-2011 kl. 19:00

Ja, så gjorde han det igen, Stoner – tog pole i dagens Moto GP-kvalifikation på Sachsenring. Har åbenbart fundet ud af hvilket dæktryk han skal køre med. Det var jo (en del af) forklaringen på sidste løbs (Mugello) delvise fiasko, hvor han lå suverænt i spidsen 2/3-del af løbet og til sidst blev hentet og passeret af både Lorenzo og teamkollega Dovizioso. Ingen slinger i valsen i dagens kvalifikation.

Dagens største overraskelse var nok at nyligt genopstandne Pedrosa kunne tage 2. pladsen, kun 0.252 sekund efter Stoner. Pedrosa har været ude i 3 løb for at pleje sit brækkede kraveben, forårsaget af Simoncelli's stunt på Le Mans-banen (hvilket han fik en pit-straf for).

Lorenzo havde bedste tid, indtil der mgl 20 min af kvalifikationen, så ham skal man bestemt regne med i morgen – ikke mindst efter sidste løbs suveræne præstation. Han starter 3'er.

I anden række holder Simoncelli, Spies og Dovizioso. Tredie række består af Edwards, Hayden og dagens anden, lidt mindre overraskelse, De Puniet som 9'er, 0.8 sek fra pole.

Rossi havde tilsyneladende en dårlig dag og holder næstsidst, kun efterfulgt af Capirossi's stand in, Guintoli, der også deltager i Superbike-VM (også på Ducati). Guintoli var godt 3 sekunder fra pole og ca 1.4 sek efter Rossi.

Der er lagt op til et spændende, tæt løb i morgen, da de første 12 er kvalificeret indenfor 1 sekund.

I Moto 2 er der også kamp om sagerne. Bradl fører VM suverænt, men Marquez og andre kører hurtigere for tiden. Marquez vandt på Mugello og Bradl styrtede i kampens hede. Samme mønster i dagens kvalifikation, hvor Bradl styrtede, men dog sikrede sig en 2. plads på gridden, hvor Marquez holder forrest, som han også gjorde på Mugello. 3'er er spanieren Espargaro. Sidste løbs 3'er, og 3'er i VM-stillingen, Smith, starter som nr. 9.

Hele Moto 2-feltet kører Honda, hvis nogen skulle have glemt det – alt andet end motoren og dertil hørende elektronik, er der frit slag for, blot må ingen dele være fra mc'er, der er på markedet, hvilket betyder en masse udvikling indenfor stel, materialevalg, opsætning mv. Minimumsvægt 135 kg tør.

I 125 cc (hvor mc skal veje 136 kg, INCL. chauffør), er der også bud efter den suverænt førende, Terol. Især unge Vinales (17 år) snapper ud efter Terol og givet ham nogle høvl, ind imellem. Således også i dagens kvalifikation, hvor Vinales tog pole og Terol starter som 4'er, ½ sekund efter Vinales. Men Terol er en klog kører, der godt kan finde på at vinde i morgen alligevel. På Mugello imponerede han alle med sin taktik, ved at tage Zarco i sidste sving på sidste omgang (og vinde med 0.167 sekund), a la Rossi i de gode gl. dage..

Faubel og Salom starter hhv. 2 og 3 i søndagens 125 cc-race

Moto GP – kvalifikation
1 Casey STONER AUS Honda
2 Dani PEDROSA SPA Honda +0.252
3 Jorge LORENZO SPA Yamaha +0.263
4 Marco SIMONCELLI ITA +0.273
5 Ben SPIES USA Yamaha +0.375
6 Andrea DOVIZIOSO ITA Honda +0.476
7 Colin EDWARDS USA Yamaha +0.687
8 Nicky HAYDEN USA Ducati +0.707
9 Randy DE PUNIET FRA Ducati +0.822
10 Alvaro BAUTISTA USA Suzuki +0.923
11 Hector BARBERA SPA Ducati +0.995
12 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha +0.995
13 Karel ABRAHAM CZE Ducati +1.483
14 Toni ELIAS SPA Honda +1.520
15 Hiroshi AOYAMA JPN Honda +1.567
16 Valentino ROSSI ITA Ducati +1.639
17 Sylvian GUINTOLI FRA Ducati +3.026

Del med en ven

0 personer snakker om “Stoner, hvem ellers ?

  1. Ved ikke hvilken TV-kanal, men access til live-video på pc kan købes på Motogp.com – koster ca 1000 for en sæson. Måske det er billigere nu de efterhånden er nået halvvejs 😉

  2. TV3+ er stoppet med at sende MotoGP (midt i sæsonen), men som Svend Svin skriver, kan du købe adgang på Motogp.com. Med den adgang kan du både se live-video og ældre optagelser, de ældste er helt tilbage fra 1992. Mener at adgang til 1 sæson koster ca. 100 euro.

  3. det er pisse træls at de ikke får eurosport til at sende det igen ,de sendte det somregel osse live

Skriv et svar

Giver børn en ny start