Moto GP: Marco Simoncelli død i ulykke på Sepang
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Simoncelli død efter styrt

Moto GP på Sepang aflyst
Thomas B
23/10-2011 kl. 12:30

Det værst tænkelige skete i dag på Sepang i Malaysia, idet Marco Simoncelli døde efter at han på 2. omgang styrtede og derefter blev ramt af både Edwards og Rossi's maskiner. Simoncelli mistede kontrollen over sin Honda på vej ud af sving 11 og forhjulet mistede grebet i asfalten, hvilket fik cyklen til at drifte ud, men så fik forhjulet fat igen og sendte cyklen kraftigt den modsatte vej, lige ind foran Edwards og Rossi, der ingen chance havde for at undgå påkørsel.

Simoncelli's hjelm blev flået af ved sammenstødet og han lå efterfølgende livløs på banen. Edwards styrtede og fik sin skulder revet af led, imens Rossi kunne humpe tilbage til pitten. Løbet blev omgående stoppet (med rødt flag) og Simoncelli blev straks hentet af ambulancen, men skaderne var så alvorlige at han kort efter blev erklæret død. Derefter besluttede løbsledelsen helt at aflyse løbet.

24-årige Simoncelli var, på trods af nogle skærmydsler i nogle løb tidligere på året, en meget afholdt person i feltet, i kraft af sit lyse sind og gode humør. Derudover var han en af de hurtigste i feltet, bl. a bevist ved i de 2 seneste løb på sin privat-Honda at have vundet heftige dueller med Dovizioso, der kører på det ultimative fabriksmateriel. De to har igennem hele deres karriere, lige siden pocket-bike dagene haft mange gode dueller, så det er utvivlsomt en Dovizioso i stor sorg ovenpå dagens hændelse. Det samme ang Rossi, der var en god ven af Simoncelli.

Simoncelli blev 250 cc verdensmester i 2008 og opnåede i forrige løb sin bedste placering i et Moto GP-løb med sin 2. plads på Phillip Island og hvem ved, hvad det kunne være blevet til, hvis ikke han på tragisk vis var omkommet i dag. Han blev kaldt “den nye Rossi”

Moto 2 og 125 cc blev afviklet før Moto GP-løbet og her følger kort info om dette: I Moto 2 blev det sejr for første gang til schweiziske Thomas Lüthi, der startede fra pole. VM-førende Bradl førte længe og kunne have sikret titlen i dag, hvis ikke han 3 omgange før mål blev overhalet af Lüthi, hvorefter løbet blev flaget af, som følge af et styrt, der krævede oprydning. Nr 3 blev Espargaro. Marquez måtte trække sig fra start, pga et alvorligt styrt i går, men kan alligevel stadig nå at blive verdensmester i næste og sidste løb på Valencia-banen.

I 125 cc lå det lige til højrebenet for VM-førende Terol at tage titlen i dag, med nærmeste udfordrer Zarco, helt nede på en 15. plads. Og Terol havde et pænt forspring i løbet, men på allersidste omgang fik han vist gummiarm, for lavede en fejl og blev hentet og passeret af Cortese og Vinales, og sidstnævnte kom først over stregen af de to. Samtidig var Zarco nået op på 4. pladsen, lige efter Terol. Senere på sidste omgang lavede Terol endnu en fejl, og Zarco smuttede forbi og Terol røg samtidig ned på 5. pladsen, så også i 125 cc skal afgørelsen om titlen findes i næste og sidste løb på Valencia i Spanien.

Moto 2 resultat (top 10)

1 Thomas LUTHI SWI Suter
2 Stefan BRADL GER Kalex +0.187
3 Pol ESPARGARO SPA FTR +7.465
4 Alex DE ANGELIS RSM Motobi +9.127
5 Dominique AEGERTER SWI Suter +11.494
6 Mika KALLIO FIN Suter +11.903
7 Michele PIRRO ITA Moriwaki +12.568
8 Aleix ESPARGARO SPA Kalex +12.963
9 Andrea IANNONE ITA Suter +14.098
10 Scott REDDING GBR Marc Suter +16.697

Moto 2 Stilling (top 10)
1 Stefan BRADL GER Kalex 274
2 Marc MARQUEZ SPA Suter 251
3 Andrea IANNONE ITA Suter 172
4 Alex DE ANGELIS RSM Motobi 170
5 Thomas LUTHI SWI Suter 151
6 Simone CORSI ITA FTR 127
7 Bradley SMITH GBR Tech 3 121
8 Esteve RABAT SPA FTR 79
9 Yuki TAKAHASHI JPN Moriwaki 77
10 Aleix ESPARGARO SPA Kalex 76

125 cc resultat (top 10)
1 Maverick VINALES SPA Aprilia
2 Sandro CORTESE GER Aprilia +0.354
3 Johann ZARCO FRA Derbi +2.455
4 Hector FAUBEL SPA Aprilia +2.921
5 Nicolas TEROL SPA Aprilia +10.049
6 Jonas FOLGER GER Aprilia +17.964
7 Zulfahmi KHAIRUDDIN MAL Derbi +38.706
8 Jakub KORNFEIL CZE Aprilia +39.099
9 Alberto MONCAYO SPA Aprilia +39.223
10 Danny KENT GBR Aprilia +40.237

125 cc Stilling (top 10)
1 Nicolas TEROL SPA Aprilia 282
2 Johann ZARCO FRA Derbi 262
3 Sandro CORTESE GER Aprilia 225
4 Maverick VINALES SPA Aprilia 223
5 Hector FAUBEL SPA Aprilia 161
6 Jonas FOLGER GER Aprilia 150
7 Efren VASQUEZ SPA Derbi 147
8 Luis SALOM SPA Aprilia 107
9 Sergio GADEA SPA Aprilia 103
10 Alberto MONCAYO SPA Aprilia 84

Del med en ven

0 personer snakker om “Simoncelli død efter styrt

Skriv et svar

Giver børn en ny start