Sensommerløbet på Ring Djursland - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sensommerløbet på Ring Djursland

Steven Tirsgaard i komfortabel føring
CO
14/09-2009 kl. 10:57

Efter lørdagens flere aflyste kvalifikationskørsler, ventede der søndag kørerne en glædelig overraskelse.

Det var lykkedes arrangøren at ændre tidsskemaet, så den manglende kval. kunne afvikles om formiddagen. Startopstillingen til dagens to løb, kom derved til nærmere at afspejle de omgangstider kørerne kunne forventes at præstere i løbene.

Weekendens ræs blev underholdning på højt plan og for anden gang i karrieren kan Steven Tirsgaard fra Give kalde sig mester i Super Challenge-serien, som er den absolutte danske topklasse på to hjul.

På Ring Djursland sikrede Honda-køreren sig to sejre i tillæg til de syv førstepladser han allerede har opnået i indeværende sæson, og er dermed samlet vinder af den tohjulede superliga uagtet der stadig resterer to af seriens løb.

Søndagens mesterskab er med til at understrege såvel Steven Tirsgaards alsidighed som styrke.

Første gang Steven vandt løbs serien der i dag hedder Super Challenge, var i 2006 hvor han på en Yamaha YZF R6 med otte sejre af 14 mulige blev kåret som dansk mester.

Det var ikke kun på en motorcykel af et andet fabrikat, men også i helt anden type konkurrence Steven dengang blev mester, da serien i 2006 udelukkende kørted på motorcykler med motorer på maksimalt 600 cc.

Vilkårene har dog været markant anderledes i denne og forrige sæsons Super Challenge løbs serie.

Der blev der til 2008 sæsonen åbnet mulighed for, at alle typer og størrelser af motorcykler kunne anvendes. Steven Tirsgaard måtte sidste år gennem en sand ørkenvandring, da han – fortsat på sin Yamaha YZF R6 –håbede at kunne udnytte den lettere motorcykels fordel på de mindre danske baner, men dispositionen resulterede ikke i podieplaceringer.

Det har Steven Tirsgaard imidlertid rådet bod på i år, hvor han på en markant større og kraftigere Honda CBR 1000 RR har vundet intet mindre end ni af de 12 tolv hidtil kørte løb.

Steven er dermed den hidtil mest suveræne mester i klassen, som siden 2003 har været fast supportklasse for Danish Touringcar Championship.

Ved søndagens Sensommerløb på Ring Djursland fik Steven Tirsgaard det imidlertid ikke let.

Gennem hele første løb blev Steven udfordret af den nu detroniserede 2008 mester Jan Jespersen fra Herlev, der trods eftervirkningerne efter et styrt på Jyllandsringen i juni kæmpede bravt.

Steven Tirsgaard og Jan Jespersen kæmpede hårdt og tæt, og skiftedes flere gange under dagens første løb til at ligge forrest, men en vedholdende og insisterende Steven Tirsgaard erobrede sejren med en margen på syv tiendedele sekund.

I dagens andet løb fortsatte duellen, og her var Jan Jespersen indledningsvis i front.

Veteranen kunne tydeligvis mærke presset fra forfølgeren, og flere gange var den mørke Honda temmelig levende under ham.

På løbets fjerde omgang styrtede den førende Jan Jespersen, og feltetts forreste placering overgik til Steven Tirsgaard, som mod løbets afslutning var skarpt forfulgt af Thomas Harding fra Slagelse.

Udover de potente 1000cc motorcykler, deltog ved Sensommerløbet også en række deltagere på 600cc maskiner, hvor supersport klassen sideløbende afviklede en afdeling af klassens DM.

Her lykkedes det John Høj fra Hornslet at klare sig bedst på det der nærmest må betegnes som den midtjyske kørers hjemmebane.

Præmieoverrækkelsen var et festlige og underholdende indslag hvor tilskuerne blev præsenteret for noget der lignede politisk korrekt miljøbevisthed, da de samme tre trofæer efter præsentation af første løbs podieplaceringer, måtte en tur omkring pokalbordet og genanvendes ved andet løbs præmieoverrækkelse

De tre podieplaceringer for dagens løb i 600cc Supersport klassen modtog ikke publikums hyldest, da der ikke fandt pokal overrækkelse sted for denne klasse.

Resultater:

Løb 1

  1    31   Steven Tirsgaard Honda CBR 1000                          

  2    43   Jan Jespersen Honda CBR 1000

  3    35   Steen Hansen Honda CBR 1000 RR                                                                      

  4    95   Thomas Harding Suzuki GSXR 1000                             

  5    34   Carsten Lund Honda CBR 1000                                     

  6      9   Ulrik Døssing Nielsen Honda CBR 1000                      

  7    10   Kenn Jensen Suzuki GSXR 1000 K9                            

  8      3   Kim Phillip Yamaha R1                                                     

  9    60   Lars Pedersen Suzuki GSXR1000                                 

10    10   96 Lars Bo Pedersen Suzuki GSXR 1000                     

11    71  John Høj Kawasaki ZX6-R                                               

12    58   Michael Møller Pedersen Yamaha YZF-R6                      

13      6   Erik Thomsen Honda CBR RR                                         

14 177

15   79   Simon Øland Kawasaki 600 ZX6R                                    

16     7   Benny Haslev Suzuki                                                            

17   37                                                                                                

18   65                                                                                            

Ikke fuldført:

 33 Steffen Carlsen Yamaha R6 0 14,367

 Løb 2:

  1    31   Steven Tirsgaard Honda CBR 1000                                  

  2    95   Thomas Harding Suzuki GSXR 1000                                     

  3    35   Steen Hansen Honda CBR 1000 RR                                  

  4    34   Carsten Lund Honda CBR 1000

  5      9   Ulrik Døssing Nielsen Honda CBR 1000 

  6      3   Kim Phillip Yamaha R1 

  7    10   Kenn Jensen Suzuki GSXR 1000 K9 

  8    96   Lars Bo Pedersen Suzuki GSXR 1000 

  9    60   Lars Pedersen Suzuki GSXR1000 

10    71 J  ohn Høj Kawasaki ZX6-R 

11    33   Steffen Carlsen Yamaha R6 

12      6   Erik Thomsen Honda CBR RR 

13    79   Simon Øland Kawasaki 600 ZX6R 

14    58   Michael Møller Pedersen Yamaha YZF-R6 

15      7   Benny Haslev Suzuki 

16 177 

17   37 

18   65

Ikke fuldførte:

43 Jan Jespersen Honda CBR 1000

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start