Samlet femteplads ved VM i motocross - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Samlet femteplads ved VM i motocross

Sommerpausen for VM i motocross er overstået og danske Mikkel Haarup kørte igen til bommen for at hente vigtige point i MX2-klassen.
Steffen F. Olesen
19/07-2022 kl. 05:48

Det blev en hård opstart på VM-serien efter sommerpausen for Mikkel Haarup, der i kvalifikationen kolliderede med en anden kører allerede på første omgang.
Det gav desværre en dårlig startplacering til første heat, hvor han skulle holde ved ydersiden af startbommen.

I første heat bed Mikkel dog alligevel fra sig, og fik overhalet halvdelen af feltet på første omgang.
Danskeren viste forrygende form med gode omgangstider og kørte sig op blandt feltets top-10, hvor han overhalede flere af VM-seriens førende kørere og slutteligt kørte over målstregen som nummer otte.

Andet heat skulle blive en sej kamp for Mikkel, der befandt sig på en 20. plads efter første omgang.
Han fulgte dog op med forrygende omgangstider endnu engang, og befandt sig inden for ti minutter igen i feltets top-10.
Her indtog han ottendepladsen med en sidste overlegen overhaling, og den store afstand til de foranliggende kørere betød, at dette også blev resultatet i andet heat.

Med to ottendepladser hentede Mikkel Haarup en samlet syvendeplads på dagen, og fastholder dermed femtepladsen i den samlede VM-stilling.

Vi måtte starte helt ude ved festteltet efter i går, men vi gav den alt i dag og kom herfra med en syvendeplads. Specielt i første heat arbejdede jeg hårdt for at skære igennem feltet, men starten helt ude ved ydersiden af bommen og udenfor top-20 var hård, og hen mod enden var jeg helt færdig. Men sådan er det at køre ræs; det kan ikke altid gå som planlagt, og vi blev ved med at kæmpe for at skaffe gode point. Resultatet kunne være bedre, men jeg havde det godt derude og jeg gav den 100%. Jeg er en hård fyr og må have lavet 15-20 overhalinger i hvert heat. Jeg har aldrig givet op og forhåbentligt kan vi hente et bedre resultat i Lommel næste weekend, udtalte Mikkel Haarup efter løbet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start