Rossi og Lorenzo med airbag - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rossi og Lorenzo med airbag

Begge kører med udstyret på Donington
CO
25/07-2009 kl. 11:45

I denne weekend tager man i MotoGP klassen yderligere et stort skridt fremad i retning af at forbedre sikkerheden for feltets udsatte kørere.

Både Valentino Rossi og Jorge Lorenzo vil ved weekendens træning og løb på Donington – England, bære Dainese dragter som er forsynet med airbag.

Lorenzo var allerede ved løbet på Sachsenring sidste weekend iført en dragt af denne type, med ved den lejlighed lykkedes det spanieren at holde sig på cyklen så sikkerhedsudstyret ikke kom i brug.

”Efter mit styrt på Laguna Seca, var jeg ikke længere i tvivl om at det var på høje tid at begynde at bruge den nye dragt, som uden tvivl forbedrer sikkerheden i forhold til de dragter jeg normalt benytter”, udtaler Lorenzo. ”Dainese har gjort store fremskridt mht. til at perfektionere systemet, og vi kørere kan yderligere bidrage til udviklingen af denne prototype. Lige som med alt andet nyt, tager det også lidt tid at vænne sig til den nye dragt. Men jeg føler mig mere sikker med det nye system, og det er det vigtigste”.

Marco Simoncelli som også vil anvende en af de nye dragter, var faktisk den allerførste som fik fornøjelsen af at aktivere en airbag under et race, da han i november 2007 styrtede under et løb på Valencia.

Siden da, har Dainese videreudviklet systemets sensorer, så de mere præcist er i stand til at vurdere hvornår airbaggen skal aktiveres. Airbaggen fyldes nu efter videreudvikling indenfor dragten, og den tømmes automatisk efter 10 sekunder.

Der er nu også monteret et LED udstyret brugerpanel på dragtens højre overarm.

Dainese’s D-Air system adskiller sig fra Spidi’s airbag, og har det tilfælles med Alpinestars’ system, at det anvender gyroskopiske og bevægelsesfølsomme sensorer som er programmeret til at fastslå hvornår et styrt rent faktisk sker.

Spidi’s system anvender som bekendt en simpel strop som skal fastgøres på motorcyklen.

Dragten anbefales for nuværende kun til brug i relativt kontrolleret miljø som på f.eks. racerbaner, men Dainese arbejder på højtryk på at bringe teknologien ud til almindelige dødelige brugere på gader og stræder.

Guy Martin bar en dragt med systemet ved det nyligt overståede arrangement på Isle of Man, hvor man tilvejebragte en mængde værdifulde data fra noget der ligner almindelig landevej.

Herfra er der intet ønske om at se nogle af kørerne styrte i weekendens og fremtidige løb, men det bliver spændende at se systemets effektivitet i aktion.

Mindst lige så spændende er det at følge udviklingen, og se hvornår dragter forsynet med denne sikkerhedsfeature kommer i almindelig handel.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start