Rossi har Corona - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rossi har Corona

Den nidobbelte verdensmester deltager ikke i weekendens løb, efter at være testet Covid-19 positiv i torsdags
Steffen F. Olesen
16/10-2020 kl. 10:11

Yamahas helt egen doktor er forud for weekendens Gran Premio Michelin de Aragon testet positiv for Covid-19, og er derfor ikke i stand til at deltage i de første to events på MotorLand Aragon.
41-årige Valentino Rossi bekræfter nyheden på sine sociale medie profiler, hvor han siger:

Desværre vågnede jeg i morges med let feber og havde det ikke så godt, så jeg ringede straks til lægen, der testede mig to gange. Resultatet af ‘hurtig PCR-test’ var negativ, ligesom den test, jeg gennemgik tirsdag. Men den anden, hvoraf resultatet blev sendt til mig kl. 16 i eftermiddags, var desværre positiv.
Jeg er så skuffet over, at jeg bliver nødt til at gå glip af løbet i Aragon. Jeg vil gerne være optimistisk og selvsikker, men jeg forventer, at anden runde i Aragon også bliver et “no go”… Jeg er ked af det og vred, fordi jeg gjorde mit bedste for at respektere protokollen, og selvom den test jeg fik taget tirsdag var negativ, isolerede jeg mig selv siden min ankomst efter le Mans. Men det er som det er, og jeg kan ikke gøre noget for at ændre situationen. Jeg vil nu følge den medicinske rådgivning, og jeg håber bare, at jeg snart får det bedre.

Rossi strøg direkte i selvisolation efter den positive test, og kan nu – ifølge de italienske Corona-guidelines – se frem til minimum ti dage i hjemmet i Tavullia uden nærkontakt med sporten, hvorefter han skal kunne fremvise et negativt test resultat.

For kort tid siden blev fem af Rossis mekanikere tvunget til at isolere sig selv, da de havde været i tæt kontakt med et smittet individ på holdet, hvorfor alle seks gik glip af det franske Gran Prix.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start