Verdensmester irriteret på MotoGP
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rea irriteret på MotoGP

Jonathan Rea ville ønske at han havde fået endnu en chance i kongeklassen
Steffen F. Olesen
30/05-2020 kl. 05:00

Jonathan Rea indrømmer, at han er lidt irriteret over ikke at have fået endnu en chance for at deltage i kongeklassen MotoGP siden sit korte visit i 2012, hvor han kørte to løb for Honda.

På det tidspunkt kørte Jonathan Rea for Honda i World Superbike serien, men blev trukket til side for at agere suppleant under løbene på Misano og Motorland Aragon, da Casey Stoner, som kørte for Hondas fabriksteam i MotoGP, var ude af stand til at deltage som følge af en skade.

Trods minimal tid til at finde sig til rette på den hidsige Honda RC213V, samt det faktum at han mellem de to løb måtte springe tilbage i sadlen på sin egen CBR1000RR, for at deltage i et Superbike løb, lykkedes det alligevel Jonathan Rea under begge MotoGP løb, at ende i top ti.

Slutplaceringerne i GP-løbene blev på det tidspunkt vurderet til at være skuffende, fordi Jonathan Rea med sin 7. og 8. plads sluttede bag både Alvaro Bautista og Stefan Bradl, som på det tidspunkt kørte for Honda’s satellit team. Men ser man tilbage på løbene var præstationen måske ikke så skidt endda; især hvis man tænker på at han i et af løbene, skar hele 11 sekunder af tiden op til førerpositionen på kun én omgang.

Artiklen fortsætter under billedet

Jonathan Rea, Repsol Honda 2012

Men de to løb skulle altså vise sig at blive Rea’s eneste hos de hårde drenge, og der bød sig altså ikke flere chancer før eller siden han skiftede til Kawasaki’s WorlsSBK hold i 2015. Et hold som desværre ikke deltager i MotoGP, men derimod klarer sig forrygende i World Superbike klassen, hvor samarbejdet har ført til ikke mindre end fem mesterskabstitler med Jonathan Rea i sadlen. Og selvom Rea er frustreret over ikke at have fået endnu en chance, fortæller han dog, at han vægter de mange verdensmesterskabstitler højere; titler som statistisk set gør ham til den mest succesfulde Superbike kører nogensinde.

Jonathan Rea fortæller i et interview med italienske Gazzetta dello Sport, at han mener at alt sker af en grund. At han føler sig heldig; ikke kun over at have stiftet bekendtskab med en fantastisk motorcykel, men også over at have mødt de mennesker som udgør Kawasaki teamet.

Han tilføjer at han selv føler at han har scoret hele pakken; en fed motorcykel, fantastisk støtte fra teamet, flotte resultater og folk omkring ham som er utrolig gode og intelligente. En pakke der ifølge verdensmesteren er svær at opstøve, og netop derfor føler han sig heldig.

Selvom Jonathan Rea føler sig godt tilpas i sin klasse, ville det fra en tilskuers synspunkt være super spændende, hvis Kawasaki udvidede horisonten, og gjorde comeback i MotoGP efter over et årtis fravær. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start