Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rabat ny verdensmester i Moto2

MotoGP 2104, 17. afd.

Thomas B
26/10-2014 kl. 19:00

Sepang Malaysia. I dette, næstsidste løb i 2014 lykkedes det for Esteve “Tito” Rabat at blive ny verdensmester i Moto2. Han havde inden løbet et forspring på 41 points til nærmeste forfølger, teamkollega Mika Kallio, så behøvede ikke at vinde løbet. Men han forsøgte. Fra poleposition gik han straks i spidsen og begyndte at trække fra. 

 Kallio holdt nr. 2 og kom også op på 2. pladsen i løbet, med Vinales lige efter. Midtvejs hentede de Rabat og gik begge forbi ret uproblematisk. Kallio begyndte nu at trække fra, men Vinales spolede ham ind, gik forbi og tog sin 3. sejr i de seneste fire løb, den 4. i alt i hans rookiesæson i Moto2. 

Er regerende Moto3-verdensmester og kører næste år for Suzuki i MotoGP. Rabat kørte i mål som nr. 3 og lod sig hylde som ny champion. Han bliver i Moto2, Kallio ligeså, men Kallio skifter team. 

MotoGP-titlen er som bekendt ude af spil, men 2. pladsen er der stadig hård kamp om. Pedrosa blev lidt hægtet af i sidste løb, hvor han udgik efter at være blevet påkørt. I denne weekend gik det endnu værre, idet to solocrash sendte ham effektivt ud af løbet og kampen om 2. pladsen i stillingen. Det skal nu afgøres imellem Lorenzo og Rossi – og de lå længe klistret opad hinanden i løbet. Lorenzo forrest, Rossi nr. 2 med Marquez lidt efter. De blev samlet som trio og trak væk fra de øvrige. Rossi skulle både angribe Lorenzo og forsvare sig mod angreb fra Marquez.

Midtvejs gik Rossi forbi Lorenzo og på næste omgang kom Marquez også forbi. 1½ omgang senere gik Marquez så forbi Rossi og i spidsen. Rossi gav sig ikke så nemt og var hurtigere nogle steder på banen, men efterhånden fik Marquez skabt et lille hul og kørte sejren hjem.

Det var nr. 12 i år og han tangerede dermed Mick Doohans rekord. Inden løbet satte Marquez rekord, som den kører med flest poleposition's på en sæson, siden GP-start i 1949. Og slog også sin egen omgangsrekord fra sidste år på Sepang.

Crutchlow og Ducati'en udgik tidligt med tekniske problemer. Teamkollega Dovizioso havde også tekniske problemer mod slut, hvilket kostede 3 placeringer. Bautista og Alex Espargaro udgik efter sammenstød med hinanden. Hayden styrtede og udgik. Pol Espargaro kørte en 6. plads hjem med en brækket knogle i foden pga. et styrt i træningen.

Moto3 er stadig ikke afgjort – heller ikke efter denne weekend. Jack Miller er nødt til at holde førende Alex Marquez bag sig og gerne få nogle kørere ind imellem dem. Og samtidig helst vinde løbet. Det gik næsten som planlagt.

Havde pole og kom i spidsen med det samme, men den slags holder sjældent længe i Moto3, så det skiftede hele tiden. Men Miller var konstant med helt fremme og dominere.

Var meget aggressiv overfor Marquez ved flere lejligheder og der var kontakt et par gange, og Marquez mistede ofte flere placeringer ved det. Men løbsledelsen forholdt sig tavs.

Miller måtte et par sving fra mål se sejren gå til Vasquez, men det lykkedes at tage 2. pladsen, imens Marquez efter noget bumlen med (og efterfølgende skæld ud til) Danny Kent, endte som nr. 5. Kent gjorde hvad han kunne, for sin gode ven Miller, for at holde Marquez stangen.

Alex Rins blev nr. 3 og det var flot ovenpå en skidt kvalifikation, men samtidig slut på håbet om at tage titlen. Det skal afgøres imellem Marquez og Miller i sidste runde i Valencia, søndag den 9. november. Marquez har 11 points forspring.

MotoGP resultat (top 10)
1 Marquez SPA Honda
2 Rossi ITA Yamaha +2.445
3 Lorenzo SPA Yamaha +3.508
4 Bradl GER Honda +21.234
5 Smith GBR Yamaha +22.283
6 P.Espargaro SPA Yamaha +34.668
7 Hernandez COL BQR +38.435
8 Dovizioso ITA Ducati +48.839
9 Barbera SPA Ducati +50.792
10 Redding GBR Honda +59.088

Moto2 resultat (top 10)
1 Vinales SPA
2 Kallio FIN +2.694
3 Rabat SPA +8.054
4 Zarco FRA +10.590
5 Aegerter SWI +10.663
6 Simon SPA +10.769
7 Cortese GER +15.657
8 Luthi SWI +18.839
9 Folger GER +19.486
10 Schrotter GER +24.887

Moto3 resultat (top 10)
1 Vasquez SPA Honda
2 Miller AUS KTM +0.213
3 Rins SPA Honda +0.385
4 Kent GBR Husqvarna +0.803
5 Marquez SPA Honda +0.831
6 Masbou FRA Honda +1.073
7 Antonelli ITA KTM +1.916
8 Kornfeil CZE KTM +2.089
9 Hanika CZE KTM +7.336
10 Bastianini ITA KTM +9.520

Skriv et svar