Problemer i Letland for Haarup - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Problemer i Letland for Haarup

Mikkel Haarup har præsteret over al forventning ved de første afdelinger ved VM i motocross i MX2-klassen. Seneste afdeling i Letland skulle stoppe danskerens podie-stime pga. en beskadiget udstødning.
Steffen F. Olesen
27/04-2022 kl. 06:03

Første heat var kun lige skudt i gang, da en kører væltede foran Mikkel Haarup og sammenstødet ødelagde udstødningen på Mikkels maskine, hvorfor han ikke kunne gennemføre heatet.

Grundet resignationen i første heat måtte Mikkel i andet heat starte som nummer 14, men fik sig alligevel kæmpet op på en niendeplads, og kunne derved tage point med sig fra afdelingen.

Mikkel Haarup holder således fast i håbet om en medalje, da han ligger side om side med to andre kørere om tredjepladsen i den samlede stilling.

Det var ikke den ideelle weekend efter tre podieplaceringer i streg, men der var også positive ting at tage med sig. Jeg kørte min bedste træningstid indtil nu, og det har været et fokuspunkt for os.
Jeg lavede en fejl i starten af kvalifikationen, som kostede dyrt resten af weekenden. Jeg regnede med, at starten ville være blødere og justerede mig derefter. Jeg wheeliede ud af gaten og måtte bruge koblingen en del.
Så lavede jeg en lille fejl til slut efter at have nået femtepladsen. Jeg lavede et case jump, styrtede og fik luften slået ud af mig, så jeg blev nødt til at starte fra 19. pladsen ved gaten i første heat. Det satte mig midt i feltet i begge heat, og min udstødning blev ødelagt, da jeg landede på en anden maskine i første omgang af første heat.
Efter den dårlige start omgrupperede jeg ved andet heat og lavede nogle gode overhalinger til niendepladsen.
Jeg ved, at jeg kan gøre det bedre, men weekender som disse sker, og vi vil samle os selv op til næste afdeling, og hele teamet er motiveret til at komme tilbage endnu stærkere, fortæller Mikkel Haarup.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start