Pirelli sikrer sig tre år mere - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Pirelli sikrer sig tre år mere

Pirelli har sikret sig endnu tre år som eneleverandør til alle klasser i Motul FIM Superbike World Championship.
Steffen F. Olesen
12/05-2023 kl. 05:48

Dorna og Pirelli annoncerede for nyligt, at parterne har underskrevet en treårig forlængelse af den allerede eksisterende kontrakt, hvorved Pirelli, til og med 2026, vil fortsætte som eneleverandør af dæk til alle klasser i Motul FIM Superbike World Championship.

Det kommer vel egentlig ikke som nogen overraskelse, for samarbejdet mellem de to har gennem årene vist sig at fungere ret godt, og i år kan de faktisk fejre 20-års jubilæum.

De mange år har også haft rigtig stor betydning for vi almindelige dødelige, for når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen; og gennem årene har Dorna og Pirelli arbejdet hårdt på at udvikle toppen af poppen, og resultaterne af forskning og utallige tests smitter direkte af på de dæk, vi kan købe til vores gadejern.

Både Dorna og Pirelli er naturligvis glade for, at kunne fortsætte samarbejdet og satser stærkt på, at de kommende år vil byde på endnu mere positiv udvikling.

Aldo Nicotera, Senior Vice-President og Head of Moto and Cycling Pirelli siger, frit oversat til dansk:
“I år fejrer vi en vigtig milepæl. Faktisk har vi gennem 20 år i FIM Superbike World Championship været eneleverandør til alle klasser. En rejse der startede i 2004, og som repræsenterede det første eksempel på en single-tyre-formel i top-motorsport, og som flere år senere har vist sig at være et vindende valg, og senere efterfulgt af andre mesterskaber.
Motorsport har historisk set været en integreret del af Pirellis DNA, og denne fornyelse af kontrakten er i tråd med vores virksomhedsstrategi, der ser World Superbike som en nøgleplatform for udviklingen af motorcykeldæk, startende med racer- og supersportsdæk.
Vi er glade for at fortsætte dette eventyr sammen med Dorna, holdene og rytterne indtil 2026, mens vi fortsætter med at tilbyde motorcyklister fra hele verden dæk, der indeholder det bedste af Superbike-afledt teknologi.”

Gregorio Lavilla, WorldSBK Executive Director i DWO tilføjer:
“Pirelli har igen og igen vist sig at være et perfekt match for WorldSBK, som vores eneste officielle dækleverandør.
Vores partnerskab sikrer ikke kun et højt niveau af kvalitet og ydeevne til vores hold og ryttere gennem hele sæsonen på en bred vifte af lokationer, men de omfavnede også mesterskabets værdier og filosofi fuldstændigt ved at bringe de produkter, de tilbyder til motorcyklister på racerbanen.
WorldSBK har udviklet sig gennem adskillige epoker og faser, siden vi begyndte at arbejde med Pirelli, og det faktum, at vi har bygget videre på dette gensidigt fordelagtigt samarbejde gennem de sidste 20 år, er uden fortilfælde.
Så det er med stor entusiasme, at vi ser frem mod det videre samarbejde mellem WorldSBK og Pirelli, efterhånden som mesterskabet udvikler sig, og nye udfordringer opstår.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start