Moto GP: Pedrosa tog årets første sejr
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Pedrosa tog årets første sejr

Stoner styrtede på sidste omgang
Thomas B
09/07-2012 kl. 00:00

Der var lagt op til den helt store duel imellem Stoner og Lorenzo da de efter forrige løb kom á point, som følge af Bautista's afkørsel af Lorenzo. Men kampen kom til at stå imellem de to teamkollegaer, Stoner og Pedrosa, akkurat som i forrige løb, hvor Pedrosa førte længe, hvorefter Stoner gik forbi og kørte sejren hjem. I dag var det omvendt. Stoner gik efter få omgange forbi Pedrosa og i spidsen, men med ca halvdelen af løbet kørt, kom Pedrosa igen i front og så ud til at skulle lave et hul. Men Stoner kom hårdt igen og de sidste 3 omgange var der intensiv duel imellem de to. Stoner ville ved en sejr få et forspring i VM-stillingen på 9 points i ft Lorenzo, men sådan skulle det ikke gå, da Stoner styrtede i næstsidste sving på sidste omgang. Det var hans første egenhændige styrt siden han kørte for Ducati og det rykkede ham ned på 3. pladsen i den samlede stilling. Lorenzo kørte alene i mål som nr. 3 og har nu et forspring på 14 points til Pedrosa.

Lidt længere bagude kæmpede Spies hårdt med de to Tech3-Yamaha'er. Her gælder det kampen om et fabrikssæde til næste år, så der blev ikke givet ved dørene. Først blev Spies passeret af dem begge og gled lidt bagud, men kom igen og pressede på. Så fulgte nogle heftige tætte omgange, hvor man som beskuer nærmest holdt vejret for hvad der ville ske, men det vildeste der skete, var at Crutchlow ikke fik drejet i sving 1 og måtte en tur i gruset og så var han ude af kampen. Kom dog igen og blev nr. 8. Det lykkedes lige akkurat Dovizioso at holde Spies bag sig på målstregen.

Hjemmebanemand og Moto2 verdensmester Bradl havde imponeret i træningen og holdt som nr. 6 på gridden, hvilket blev omsat til en 5. plads i løbet, et mulehår foran Rossi. Bautista, der startede sidst på gridden pga hans stunt ovf Lorenzo i forrige løb, gjorde en god figur og passerede adskillige kørere og endte som nr. 7, lige foran Crutchlow, Barbera og Hayden. Det begyndte at regne kraftigt på sidste omgang.

I Moto2 har VM-førende Marquez den fordel at han hver gang er med i toppen, imens hans nærmeste konkurrenter ofte er svingende i deres præstation. Iannone holdt nr. 10 på gridden og Espargaro nr. 17. I løbet kom Iannone helt op til og forbi førende Marquez, men blev hurtigt overhalet igen og havde så et mindre styrt, der gjorde at han endte som nr. 16, uden for pointsene. Espargaro kæmpede sig op igennem feltet og endte som nr. 4. Marquez vandt og har nu hele 43 points forspring til Espargaro. 2. og 3. pladsen gik i dag til hhv. Kallio og De Angelis.

I Moto3 skete der ting og sager i den samlede stilling, da Vinales havde en meget dårlig weekend på Sachsenring. Startede som nr. 24 på gridden og så ikke ud til at trives i regnen, men holdt sig på hjulene og endte som nr 17. Hjemmebanemand og 2'er samlet inden løbet, Cortese, havde en suveræn dag. Havde pole med knapt 1,5 sek. – blev klemt noget bagud i løbet, men midtvejs rykkede han pludselig adskillige pladser frem og tog føringen. Efter lidt bytten plads imellem de forreste, og et par styrt, fik Cortese det afgørende hul til at tage sejren og han kom med ét 18 points foran Vinales i VM-stillingen.

Moto GP – resultat (top 10/18)
1 Dani PEDROSA SPA Honda
2 Jorge LORENZO SPA Yamaha +14.996
3 Andrea DOVIZIOSO ITA Yamaha +20.669
4 Ben SPIES USA Yamaha +20.740
5 Stefan BRADL GER Honda +27.893
6 Valentino ROSSI ITA Ducati +28.050
7 Alvaro BAUTISTA SPA Honda +28.246
8 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha +28.447
9 Hector BARBERA SPA Ducati +29.053
10 Nicky HAYDEN USA Ducati +29.226

Moto GP stilling (top 10/21)
1 Jorge LORENZO SPA Yamaha 160
3 Dani PEDROSA SPA Honda 146
2 Casey STONER AUS Honda 140
5 Andrea DOVIZIOSO ITA Yamaha 92
4 Cal CRUTCHLOW GBR Yamaha 85
6 Valentino ROSSI ITA Ducati 71
8 Alvaro BAUTISTA SPA Honda 67
7 Nicky HAYDEN USA Ducati 65
9 Stefan BRADL GER Honda 62
10 Ben SPIES USA Yamaha 61

Moto 2 stilling (top 10/25)
1 Marc MARQUEZ SPA 152
2 Pol ESPARGARO SPA 109
3 Thomas LUTHI SWI 107
4 Andrea IANNONE ITA 104
5 Scott REDDING GBR 86
6 Mika KALLIO FIN 72
7 Bradley SMITH GBR 56
8Claudio CORTI ITA 52
9 Esteve RABAT SPA 51
10 Alex DE ANGELIS RSM 48

Moto 3 stilling (top 10/31)
1 Sandro CORTESE GER KTM 148
2 Maverick VINALES SPA Honda 130
3 Luis SALOM SPA KTM 104
4 Alexis MASBOU FRA Honda 71
5 Romano FENATI ITA Honda 65
6 Zulfahmi KHAIRUDDIN MAL KTM 59
7 Louis ROSSI FRA Honda 56
8 Alex RINS SPA Honda 54
9 Danny KENT GBR KTM 42
10 Niccoló ANTONELLI ITA Honda 42

Del med en ven

0 personer snakker om “Pedrosa tog årets første sejr

Skriv et svar

Giver børn en ny start