Overraskelsernes Moto GP - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Overraskelsernes Moto GP

Endelig et Moto GP med spænding
Tommy Rønn
29/08-2010 kl. 22:15

Årets tidligere Moto GP løb har ikke alle været den mest spændende affære. Det lavede dagens løb om på. Ihvertfald første halvdel af løbet.

Rookien Ben Spies kørte fra start som var det onde efter ham. Det onde skulle senere vise sig at være Daniel Pedrosa. Ca. midtvejs i løbet kom den lille spanier forbi den store amerikaner, og derved skabte de to i fællesskab to store overraskelser.

Andenpladsen til Spies er et imponerende resultat, af en forholdsvis uerfaren racerkører, sammenlignet med konkurrenterne. Dette er anden podieplacering i år til Spies, og første gang han er kommet så højt på skamlen.

Den anden overraskelse stod Daniel Pedrosa for. Det er nu første gang spanieren har vundet mere end to løb i en sæson, og løbskalenderen er kun godt halvvejs. Daniel Pedrosa kan man ikke afskrive som kommende verdensmester den kommende årrække.

Valentino Rossi overraskede også. Trods helt tydelige problemer med bentøjet og skulderen, formåede han næsten at følge de tre forreste. Trods ren bedstemor-kørestil, grundet smerter hvis han flyttede sig for meget rundt på maskinen.

De herrer Spies, Pedrosa og Rossi bliver meget spændende at følge gennem 2011. Spies fordi han kommer på en fabriksstøttet Yamaha. Pedrosa fordi han konstant bliver bedre, og Rossi når han bliver frisk og kommer på vildbassen Ducati.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start