On-board kameraer i 2011 WSBK

Otte racere udstyres med grejet
Anslået læsetid: 1 Minutter

Fra MotoGP serien kender seerne til tv dækning via kameraer monteret på racerne, og senest med en version hvor kameraet forbliver vandret når der er nedlægning på raceren.

I WSBK serien blev der under den seneste test på Portimao udover test af kørere og motorcykler, også arbejdet intenst med test af nye on-board kameraer som tages i brug allerede i denne sæson.

Tv dækning af WSBK serien er udbredt til cirka 175 lande, og i 2010 blev seer antallet øget med 33% i forhold til det foregående år.

WSBK Executive TV Producer og director Fabrizio Civirano erklærer sig tilfreds med testforløbet, og fremhæver det absolutte fravær af rystede tv billeder og forstyrrelse af radiosignaler.

Planen er at udstyre otte motorcykler med hver to kameraer, som dermed må slæbe på de 1,2 kg udstyrets samlede vægt udgør.

Syv af motorcyklerne udvælges blandt kørere og teams i top 10, og en enkelt racer udvælges tilfældigt blandt de andre teams.

WSBK sæsonen skydes i gang på australske Phillip Island d. 27 februar, men vi må væbne os med tålmodighed til sæsonens andet løb d. 27 marts på Donington Park i England, hvor udstyret for første gang tages i brug.

Det er tilladt at glæde sig over den planlagte forbedring af tv dækningen med det nye udstyr, eller sagt på en anden måde… Det bliver da for fedt med on-board action billeder.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

0 personer snakker om “On-board kameraer i 2011 WSBK”

  1. Kommer det i Dansk tv, eller ska man se det på tysk pis tv… 🙂 Hatter hat af hvad de siger… ????? Noen der ved det…

Skriv et svar