Ny bane i WSBK kalenderen

MotoGP kørerne indtager allerede banen i år
Anslået læsetid: 1 Minutter

Den nye 5,344 km lange racerbane MotorLand Aragón som er beliggende nær Alcañiz i Spanien, skal ifølge en aftale indgået onsdag morgen lægge asfalt til FIM Superbike World Championship i 2011, 2012 og 2013.

Banen som er designet af den tyske arkitekt Hermann Tilke, vil således fremover være at finde i WSBK kalenderen, men allerede i år kommer MotoGP kørerne til at stifte bekendtskab med banen.

MotorLand Aragón stod i år stand by som reservebane, og den 18. marts blev det bekendtgjort at banen skulle tage over for den ungarske Balatonring som er overrendt af håndværkere.

Godt gået at den nye bane så hurtigt kommer til at danne ramme for både MotoGP og WSBK serierne.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar