Nu er det officielt - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nu er det officielt

Pirelli bliver dæk leverandør til Moto2 og Moto3 fra begyndelsen af 2024 til og med 2026.
CO
30/06-2023 kl. 02:35

Vi havde det på fornemmelsen, som du kunne læse her på siden for få dage siden i artiklen Øget Pirelli dominans i roadracing, hvor vi vel egentlig bare afventede en verificering af rygterne fra hestens egen mund, og nu er det officielt bekræftet.
Den italienske dækproducent Pirelli bliver fra og med 2024 til og med 2026 dækleverandør til Moto2 og Moto3.
Den 3-årige aftale indebærer, at Pirelli fremover vil forsyne begge ovennævnte klasser med mærkets DIABLO™ Superbike slick tyres, og kommer i følge en frisk pressemeddelelse til at afspejle dækproducentens filosofi:- ‘We sell what we race, we race what we sell”.
Annoncering af den indgåede aftale kan ses både på motogp.com i denne artikel, og i nedenstående Facebookopslag fra PirelliMoto.

I pressemeddelelsen fra Pirelli udtrykker Senior Vice-President and Head of Moto and Cycling Pirelli Aldo Nicotera stolthed over, at Dorna har valgt Pirelli som dækleverandør for de tre sæsoner, og bekendtgør samtidig, at dækkene der vil blive anvendt i de ovennævnte klasser, på traditionel Pirelli vis også vil være tilgængelige for alle andre.

Chief Sporting Officer, Dorna Sports Carlos Ezpeleta er super glad for at byde Pirelli velkommen i paddocken, som eneleverandør til Moto2 og Moto3, og er yderst tilfreds med, at der fremover bliver mulighed for at samarbejde med Pirelli på en lang række områder, der omfatter performance, gade-relevans og såmænd også bæredygtighed.
I pressemeddelelsen takker Dorna bossen Dunlop for et enestående samarbejde siden begge ovennævnte racing klasser blev grundlagt.

Tillykke til begge parter med det nyligt indgåede samarbejde, som på et lidt mere lavpraktisk niveau velsagtens medfører, at Pirelli med data indhentet fra de to racing klasser styrker udviklingspotentialet for fremtidens gadedæk.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start