MotoE holder gang i ilden

ny kalender frigivet
Anslået læsetid: 1 Minutter

Natten mellem d. 13 og d. 14 Marts endte i en katastrofe, under der skulle være den anden fulde test session på MotoE cyklerne. Den midlertidige garage på Jerez hvor maskinerne samt udstyr stod opstaldet, brød simpelthen i brand. Læs den tragiske nyhed her.

Fremtiden for det længe ventede MotoE, har derfor ind til nu været usikker – men fat mod kære læser!

Alle involverede parter har arbejdet hårdt, for at sikrer at den elektriske parallel til traditionel motorsport på 2 hjul, kommer tilbage på sporet. 

Vi kan med smil på læben meddele, at en ny kalender for FIM Enel MotoE World Cup er frigivet!

Kalenderen afslører i alt 6 løb, men inden vi kommer så langt skal maskinerne lige testes. Testen vil finde sted i Juni på en bane der endnu ikke er fastlagt.

Sæsonens første løb finder sted på Sachsenring i Tyskland d. 5-7 Juli, og de 2 næste arrangementer afholdes på henholdsvis Red Bull Ring og Misano, hvoraf sidstnævnte vil lægge asfalt til 2 løb på 1 weekend!

Kalenderens 2 sidste løb vil blive afviklet på Valencia i Spanien.

Den nøjagtige årsag til branden på Jerez er stadig under undersøgelse, men tidligere rapporter har meldt at branden var forsaget af en kortslutning – surprise!

Det skal dog hertil siges at der efter sigende ikke stod nogle motorcykler til opladning. 

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar