Moto GP på Indianapolis - Voldsomme styrt i træningen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Moto GP på Indianapolis

Voldsomme styrt i træningen
Thomas B
20/08-2012 kl. 08:30

Dramatikken startede allerede i fredagens tidskørsel med Barberas styrt, der resulterede i et par brækkede ryghvirvler. Lørdag var det så Hayden, Spies og Stoners tur til at lave vilde styrt. Mange klagede over at banen var “slippery”, dvs. glat ell. lign, og det fik Stoner at mærke kort tid inde i kvalifikationen. Han havde lige sat hurtigste tid (som dog senere blev slået), da baghjul skred ud og han lavede en high-sider af format. For første gang i Stoners karriere kunne han ikke selv gå væk efter et styrt, idet fod sad i forkert vinkel, pga brud og sprængte ledbånd i ankel. Han forlod hospitalet ved midnat på krykker, men besluttede sig alligevel næste dag til at stille op i løbet.

Spies havde ellers fået biken i gear, denne weekend, foran sine mange amerikanske fans, og kæmpede med Pedrosa om pole. Han var i gang med at sætte tingene på plads på en omgang, hvor han lå til pole med næsten ½ sekunds forspring, da han også lavede en konge-highsider og landede hårdt direkte på ryggen efter en kæmpe flyvetur. Men han slap med skrækken, kunne gå derfra og stillede også op i søndagens løb.

Lidt senere i kvalifikationen blev det så Haydens tur, da mc pludselig stod på tværs. Blev kastet af for vildt og fløj også mange meter inden en landing, der slog ham bevidstløs og beskadigede hans hånd og arm. Det faktum at han var bevidstløs et kort øjeblik, gjorde at han blev nægtet start i søndagens løb.

I søndagens løb på 28 omgange kom polemand Pedrosa som sædvanlig godt fra start, men Spies fik klemt sig forbi i andet sving og havde de første omgange en heftig duel med Pedrosa, der dog kom forbi og begyndte at lave et lille hul, imens Lorenzo stille og roligt hentede ind på Spies. Men Lorenzo nåede ikke at fange ham inden Spies' motor på 6. omgang gik op i røg, bogstavelig talt. Der var så meget røg at Stoner næsten for vild i tågen og blev overhalet af Bradl, som han ellers lige havde passeret. Senere gik Stoner forbi Bradl igen og fik også passeret Dovizioso og lå dermed til en podieplads, med sin brækkede ankel. Men mod slutningen af løbet blev det alligevel for svært for Stoner, der måtte lade Dovizioso komme forbi igen.

Pedrosa nåede at opbygge et forspring på 10,8 sekunder inden målstregen. Lorenzo blev nr. 2 med en tilfreds Dovizioso på endnu en podieplads på sin Yamaha Tech3 sattelit-bike (ikke-fabriks-mc). Stoner blev 4'er, foran Bautista og Bradl. Crutchlow var ellers også med i denne gruppe, men forhjulet smuttede i et sving og så var han ude. Rossi kørte i mål som en ensom nr. 7, næsten 1 minut efter Pedrosa.

Moto2-løbet blev en magtdemonstration af Marquez. Efter at han på de første omgange havde kæmpet sig i front, øgede han bare konstant resten af løbet og vandt med næsten 6 sekunder ned til Espargaro. Espargaro havde pole foran Marquez, men kunne ikke fange ham i løbet og måtte desuden kæmpe med Iannone, der dog senere faldt bagud. 3'er blev Julian Simon foran Kallio og Luthi. Dermed blev det rent spansk podium.

Moto3 udviklede sig til en hård kamp imellem Vinales, Cortese og Salom, der havde skilt sig ud fra resten af feltet. De skiftedes til at tage hinanden, gerne via slipvind på langsiden og på sidste omgang var der herrefight med kontakt og vilde overhalinger. Især Vinales og Cortese kæmpede hårdt om sejren (og om føringen i VM-stillingen) og Salom drog fordel af deres kamp og strøg forbi begge og tog sejren, imens Vinales styrtede i allersidste sving og ikke kunne fuldføre. 3'er blev i stedet Jonas Folger.

MotoGP – resultat (top 10)
1 Pedrosa SPA Honda
2 Lorenzo SPA Yamaha +10.823
3 Dovizioso ITA Yamaha +17.310
4 Stoner AUS Honda +19.803
5 Bautista SPA Honda +22.556
6 Bradl GER Honda +30.072
7 Rossi ITA Ducati +57.614
8 Abraham CZE Ducati +1.08.442
9 Hernandez COL BQR +1.11.106
10 Espargaro SPA ART +1.14.079

MotoGP stilling (top 10/23) efter 11/18 runder
1 Lorenzo SPA Yamaha 225
2 Pedrosa SPA Honda 207
3 Stoner AUS Honda 186
4 Dovizioso ITA Yamaha 137
5 Crutchlow GBR Yamaha 106
6 Bradl GER Honda 94
7 Bautista SPA Honda 92
8 Rossi ITA Ducati 91
9 Hayden USA Ducati 84
10 Spies USA Yamaha 66

Moto2 stilling (top 10/25)
1 Marquez SPA 188
2 Espargaro SPA 149
3 Iannone ITA 136
4 Luthi SWI 134
5 Redding GBR 106
6 Kallio FIN 90
7 Smith GBR 69
8 Corti ITA 65
9 Aegerter SWI 61
10 Rabat SPA 56

Moto3 stilling (top 10/35)
1 Cortese GER KTM 184
2 Vinales SPA Honda 155
3 Salom SPA KTM 129
4 Fenati ITA Honda 96
5 Masbou FRA Honda 81
6 Khairuddin MAL KTM 76
7 Rins SPA Honda 72
8 Rossi FRA Honda 59
9 Kent GBR KTM 57
10 Antonelli ITA Honda 55

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start