Mission King of the Baggers åbner ballet denne weekend

Vildt underholdende bagger-ræs kan i år ses både i Harley-Davidson Bagger World Cup og Mission King of the Baggers. For sidstnævnte starter sæsonen i denne weekend.
Anslået læsetid: 3 Minutter

Foråret har meldt sin ankomst, solen skinner, og en ny sæson er slået i gang.
Det er den også i motorsportens verden, hvor årets første MotoGP-løb blev afviklet i sidste weekend på Chang International Circuit i Thailand.
Men i år byder visse løbsweekender på ekstra underholdning.

Sidste år kunne du læse her på MagaCin, at Harley-Davidson vil køre ræs i MotoGP regi, og i denne sæson ser vi udmeldingen omsat i praksis i den spændende udvikling i MotoGP.
Harley-Davidson Bagger World Cup køres i forbindelse med visse afdelinger af MotoGP med i alt 12 løb fordelt over seks Grand Prix-weekender efter nedenstående tidskema.

27. – 29. martsGrand Prix of the AmericasCircuit of the AmericasUSA
29. – 31. majGrand Prix of ItalyMugello CircuitItalien
26. – 28. juniGrand Prix of the NetherlandsTT Circuit AssenHolland
7. – 9. augustGrand Prix of the United KingdomSilverstone CircuitStorbritannien
28. – 30. augustGrand Prix of AragonMotorLand AragónSpanien
18. – 20. sept.Grand Prix of AustriaRed Bull RingØstrig


Det skal nok blive en tilskuermagnet, hvis den nye Bagger-serie tilknyttet MotoGP får samme opmærksomhed som Mission King of the Baggers, hvor det første race i løbsserien med MotoAmerica som løbsarrangør blev afviklet den 24. oktober 2020 på legendariske Laguna Seca i Californien.
Men vi må dog vente til slutningen af marts på at se de kraftigt modificerede Harley’er blive fyret af i MotoGP sammenhæng.

Så længe behøver vi imidlertid ikke vente på at se Bagger-ræs, da løbssæsonen i Mission King of the Baggers (KOTB) – hvor der modsat Harley-Davidson Bagger World Cup er intens intens rivalisering mellem Harley-Davidson og Indian Motorcycle – allerede skydes i gang i denne weekend.

5. – 7. martsDaytona International SpeedwayDaytona Beach, FL
17. – 19. aprilMichelin Raceway Road AtlantaBraselton, GA
29. – 31. majRoad AmericaElkhart Lake, WI
10. – 12. juliWeatherTech Raceway Laguna SecaMonterey, CA
31. juli – 2. aug.Mid-Ohio Sports Car CourseLexington, OH
11. – 13. sept.Circuit of the Americas (COTA)Austin, TX
25. – 27. sept.New Jersey Motorsports ParkMillville, NJ

Mission King of the Baggers har siden 2020 oplevet massiv fremgang med en hurtigt voksende tilskuerskare.
Hver afdeling af KOTB køres i år med to pointgivende løb pr. weekend over i alt 14 løb, og Harley-Davidson har annonceret et massivt bonusprogram på over $224.000 for deres kørere i år.
Det kommer ikke 2023-mesteren Hayden Gillim til gode, da han skifter fra Harley-Davidson til Indian.

Indian Motorcycle, der i år gennemførte en lykkelig skilsmisse med Polaris, deltager i år med en helt ny generation af den Vance & Hines-modificerede Indian Challenger udstyret med den vandkølede PowerPlus 112 motor.

Det er altså allerede i denne weekend muligt at se de stærkt modificerede cruisere fra Harley-Davidson og Indian Motorcycle bide skeer med hinanden på Daytona International Speedway.

Løbene kan mod betaling følges live via MotoAmerica Live+, og alternativt kan uddrag af løbene ses gratis på MotoAmerica’s YouTube kanal.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven