Mikkel Haarup udgår af det indonesiske GP - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mikkel Haarup udgår af det indonesiske GP

Danske Mikkel Haarup havde ikke heldet med sig ved VM-afdelingen i Indonesien, og måtte udgå ikke blot én, men hele to gange.
Steffen F. Olesen
28/06-2022 kl. 06:03

Alle øjne var rettet mod danske Mikkel Haarup, der ved sidste VM-afdeling i MX2-klassen igen kørte sig til en podieplads.
Afdelingen i Indonesien blev dog en kort og skuffende affære for danskeren der, på trods af en formidabel start i første heat, som placerede ham på en fjerdeplads, desværre måtte udgå grundet en overophedet motor.

Til afdelingens andet heat trak Mikkel sin reservemaskine frem, og igen så det lovende ud for den talentfulde dansker, som allerede på løbets anden omgang kunne lugte en femteplads.
Desværre opstod der også her problemer i maskinrummet, og Mikkel måtte endnu engang resignere.

Jeg følte, at jeg havde farten til en top-3 placering i denne uge, men vi havde et par udfordringer, f.eks. da en anden kører hoppede ind i mig og beskadigede min fodhviler i går. Jeg følte mig godt tilpas på maskinen hele weekenden, men vi var bare meget uheldige, fortalte Mikkel Haarup efter løbet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start