Mester Sykes - World Superbike Championship, 2. runde 2014
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mester Sykes

World Superbike Championship, 2. runde 2014
Thomas B
13/04-2014 kl. 21:30

Titel er genbrug fra sidste år, men lige så aktuel efter søndagens to løb på Aragon i Spanien. Efter en middelmådig træning, satte regerende Superbike-mester Tom Sykes trumf på i kvalifikationen og tog pole på Kawasaki ZX-10R. Teamkollega Baz lige efter med Guintoli som 3. mand i forreste startrække på Aprilia RSV4.

Sykes kom godt afsted i løb 1 og førte straks fra start. Baz nr. 2 med Giugliano som 3'er og feltet blev efterhånden strukket ud. Giugliano gik forbi Baz på 4. omgang og det gjorde at Sykes fik et hul, de andre aldrig fik lukket. Baz kom op på 2. pladsen igen efter et par omgange og blev der resten af løbet. Giugliano blev lidt efter lidt indhentet af Jonathan Rea, der gik forbi på allersidste omgang. Fighteren Giugliano kom dog hårdt igen – lidt for hårdt, for væltede pga. kontakt med Rea i et overhalingsforsøg to sving fra mål, og 3. pladsen blev dermed vekslet til en 8. plads.

Marco Melandri havde valgt et andet (mindre hårdt) bagdæk, end de fleste andre og det blev dyrt, for han raslede ned igennem rækken og endte som nr. 11 i løb 1.
De to Suzuki'er fuldførte denne gang. Laverty er en langsom starter og havde løbet været længere (end de 18 omgange), var han evt. sluttet højere end nr. 5, som det endte med. Teamkollega Alex Lowes blev 10'er.

Løb 2 blev for Tom Sykes nærmest en gentagelse af løb 1, med føring fra start til mål, med undtagelse af et splitsekund i slutningen af løbet, hvor Baz kortvarigt kom forbi. Den manøvre kostede den hidtige 2. plads for Baz, idet Melandri (nu med hårdere bagdæk) gik forbi.
På sidste omgang var det så Melandri's tur til at forsøge at gå i føring, men han missede og Baz tilbageerobrerede 2. pladsen.
Rea blev mod slutningen passeret af Guintoli på Aprilia'en, men blev igen bedste Honda.

Supersport-løbet blev afviklet imellem de 2 Superbike-løb. I forreste startrække holdt britten Coghlan på Yamaha YZF R6 foran amerikaneren P Jacobsen, Kawasaki ZX6R og franske Cluzel på MV Agusta F3 675.

Da halvdelen af løbet var gået var Jacobsen faldet tilbage på 8. pladsen, imens Van Der Mark på Honda blandede sig i topstriden med Cluzel, Coghlan og den 3-dobbelte Supersport verdensmester, Kenan Sofuoglu, Kawasaki. De fire havde et pænt hul til resten af feltet.

Coghlan førte indtil 3 omgange fra mål, da Cluzel ramte hans baghjul i et slags overhalingsforsøg og de styrtede begge. For Cluzel var det slut, imens Coghlan kom op igen og blev nr. 5,
Sejren blev dermed nærmest serveret på et sølvfad for Sofuoglu, med et lille hul til VD Mark. 3'er blev Marino på ZX-6R, ca 9 sek. efter Sofuoglu, der nu fører sammenlagt.

Danske Alex Schacht, der sidste år deltog i Supersport-VM på Honda CBR600RR, kører i år i Superstock-klassen på en Ducati 1199 Panigale R. Startede som nr. 17 og endte som nr. 15 af de 19 fuldførende, hvilket gav et enkelt point. Superstock afvikles sammen med 7 af de 13 Superbike-runder og dette var første løb i den klasse.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R
2 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +4.275
3 Rea GBR Honda CBR1000RR +8.418
4 Davies GBR Ducati 1199 R+15.715
5 Laverty IRL Suzuki GSX-R 1000 +19.305
6 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +21.998
7 Elias SPA Aprilia RSV4 +24.018
8 Giugliano ITA Ducati 1199 R +27.894
9 Haslam GBR Honda CBR1000RR +29.077
10 Lowes GBR Suzuki GSX-R 1000 +29.863

Superbike løb 2 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R
2 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +0.338
3 Melandri ITA Aprilia RSV4 +0.470
4 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +5.429
5 Rea GBR Honda CBR1000RR +8.861
6 Laverty IRL Suzuki GSX-R 1000 +15.986
7 Giugliano ITA Ducati 1199 R +18.206
8 Haslam GBR Honda CBR1000RR +25.513
9 Elias SPA Aprilia RSV4 +25.823
10 Salom ESP Kawasaki ZX-10R Evo +38.949

Supersport – resultat (top 10)
1 Sofuoglu TUR Kawasaki ZX-6R
2 VD Mark NED Honda CBR600RR +0.869
3 Marino FRA Kawasaki ZX-6R +9.091
4 Zanetti ITA Honda CBR600RR +10.475
5 Goghlan GBR Yamaha YZF R6 +15.194
6 De Rosa ITAHonda CBR600RR +18.579
7 Tamburini ITA Kawasaki ZX-6R +19.059
8 Leonov RUS Yamaha YZF R6 +19.666
9 Gamarino ITA Kawasaki ZX-6R 19.846
10 Wilairot THA Honda CBR600RR +20.077

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start