Rossis strategi fejler og sender ham ned på en ottende plads
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marquez vinder regnvejrs poker

Rossis strategi fejler og sender ham ned på en 8. plads
Flemming Truelsen
18/07-2016 kl. 06:29
Weekendens løb på Sachsenringen var præget af ustabilt vejr og mange beklagelser over de nye MIchelindæks evner under de våde og kølige omstændigheder. Efter et vådt Moto2 løb klarede det op til Motogp løbet, men med en stadig sjaskvåd bane, blev kørerne sendt afsted på regnvejrsdæk.

I begyndelse af løbet fik Andrea Dovizioso (Ducat Team) og Valentino Rossi (Movistar Yamaha MotoGP) hurtigt vist sig som løbets favoritter og de lå i front mere end halvdelen af løbet. Iannone var den første der gik i pit for at skifte dæk på omgang nummer 12 og herefter begyndte de andre kørere også at trække ind for at få slicks eller intermediate dæk på deres cykler.

Marc Marquez (Repsol Honda Team) var ikke I stand til at hamle op med de to I front og han gled længere og længere tilbage I placeringerne for til sidst at måtte lave en afkørsel. Han slap dog med skrækken og kom på banen igen efter en lang og hurtig køretur udenfor banen.

På omgang 17 gik han ud og skiftede til tørvejscyklen og det skulle vise sig at være det helt rigtige tidspunkt at gå over på slicks på. Med det samme han var på banen igen blev hans omgangstider 4 sekunder hurtigere på den nu næsten optørrede bane og med 6 omgange igen tog han føringen. Herefter kørte han sin syvende sejr I træk hjem på Sachsenringen og øgede sin samlede føring markant.

Efterhånden som banen tørrede op begyndte Cal Crutchlow (LCR Honda) at køre hurtigere og hurtigere. Han havde kæmpet sig op på en fjerdeplads da han gik i pit for at skifte dæk. Efter dækskiftet var han snart i kamp med Redding om andenpladsen og efter kort tid var han forbi.

Andrea Dovizioso der havde ført løbet I længere tid gled lidt tilbage I placeringerne, men fik dog kæmpet sig op på tredjepladsen igen på sidste omgang og skubbede dermed en skuffet Redding ned af skamlen.

Valentino Rossi (Movistar Yamaha MotoGP) som ellers havde kørt et stærkt løb og ligget I føringen noget tid, ventede for længe med sit dækskifte og måtte derfor tage til takke med en 8. plads. Sammenlignet med sin teamkammerat Lorenzo var det dog en flot placering da han sluttede helt nede på en 15. Plads.  

Danilo Petrucci’s ry som regnvejrs specialist viste sig også at holde stik I Tyskland. Til dels. Han kom hurtigt I front, men styrtede efter 11 omgange og måtte køre I pit med en motorcykel der stod I flammer.

Den lokale kører Stefan Bradl (Aprilia Racing Team Gresini) styrtede I warmup og måtte fragtes til hospitalet for at blive CT scannet, så han nåede slet ikke med I løbet.

Efter dagens resultater begynder der at tegne sig et billede af en kommende verdensmester på en Honda. Rossi og Lorenzo skal i hvert fald til at give den noget seriøst gas hvis de skal nå at indhente Marquez efterhånden. Lad os se om det lykkes efter heltenes sommerpause.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start